Til forsiden

Har vi råd til IKKE at hjælpe voksne der har været udsat for seksuelle overgreb i barndommen?
af Lone Westphal Eriksen  

Barndommen er den livsperiode, hvor et menneske udvikler sig allermest fysisk, psykologisk og socialt. Forældre, omsorgspersoner og søskende spiller en central rolle, idet barnet i disse relationer får sine første basale erfaringer med hensyn til tillid, tilknytning, sikkerhed og selvværd, ift. både sig selv og andre. Børn, der udsættes for incest eller andre former for seksuelle overgreb, risikerer alvorlige og vedvarende følgevirkninger, som kan fortsætte hele livet. Fra alene skilsmisser og dødsfald ved vi, at mange børn har en tendens til at give sig selv skylden for voldsomme begivenheder i familien.

Seksuelle overgreb afsløres sjældent af børnene selv, bl.a. på grund af skyld og skamfølelser, gerningsmandens trusler eller forskellige former for dissocieret afspaltning af oplevelserne.

For den opmærksomme forælder eller omsorgsgiver vil en regressiv udvikling eller anden mistrivsel hos barnet, ofte være anledningen til, at man kommer på sporet af et seksuelt misbrug.  

Børn, der udsættes for incest, får imidlertid ikke altid den opmærksomhed, som vil kunne afsløre misbruget tidligt. Dette betyder, at barnet går alene og selv skal håndtere de voldsomme følelser, som overgrebene typisk fremkalder, såsom ensomhed, forræderi, skyld, skam, frygt, forvirring og vrede. Når misbruget skal skjules, og følelserne skal klares alene, påvirker det den psykologiske udvikling og specielt forholdet til andre mennesker. Litteraturen om incest og seksuelle overgreb har påpeget, at det seksuelle misbrug ofte foregår i familier, som i forvejen er præget af følelsesmæssig og/eller social belastning.

Langtidsvirkninger eller senfølger
Overraskende nok er det ikke alle
børn der udsættes for seksuelle overgreb, som udvikler mærkbare symptomer, mens misbruget står på. Omkring en tredjedel er uden åbenlyse symptomer, men såkaldte ”sleeper effects” kan aktiveres senere i livet, fx i forbindelse med graviditet, selv at indgå i seksuelle relationer, eller når ens egne børn kommer i den alder, man selv havde, mens misbruget stod på. Blandt de almindeligste senfølger hos voksne er:
 

(Kompleks) Posttraumatisk stressforstyrrelse (PTSD= Post Traumatic Stress Disorder) en lidelse, der er kendetegnet ved især plagsomme erindringer, undgåelsesadfærd og forhøjet vagtsomhed. Ubehandlet udvikles der herunder ofte:

Incest Center Fyn gennemførte i 2002 en repræsentativ undersøgelse af den første årgang af klienter (n = 69), som viste, at 86 % af deltagerne i evalueringen opfyldte kriterierne for en posttraumatisk stressforstyrrelse – et niveau, der er på linje med forekomsten for PTSD hos behandlingssøgende torturofre.

Ud over de sociale konsekvenser med vanskeligheder ved at indgå i stabile parforhold og varetage en forældrerolle, ser vi blandt seksuelt misbrugte, ofte en outsiderposition i forhold til andre – spændende fra, som barn at have været udsat for mobning i skolen, til som voksen at være marginaliseret i forhold til arbejdsmarkedet; fra at have få eller ingen nære venner, til udvikling af stof- eller alkoholmisbrug.

Hertil kommer, at psykiske problemer, der udspringer af uløselige konflikter, og hvor man ikke får hjælp og oven i købet svigtes af sine nærmeste, har stor sandsynlighed for at sætte sig i kroppen som diffuse smerter. Mange vil i den anledning opsøge lægen og få medicin for det specifikke problem, men i det omfang et vedvarende, ikke erkendt problem presser sig på og ingen forholder sig direkte til det, kan denne form for symptomhjælp, ud over betydelige sundhedsudgifter også medvirke til, at seksuelt misbrugte fastholdes i en negativ spiral af håbløshed og ineffektive tiltag.  

Incest Center Fyn
Der eksisterer på nuværende tidspunkt stadig kun enkelte specialiserede professionelle behandlingstilbud i landet til voksne, der som børn har været udsat for seksuelle overgreb.

På Fyn blev der i år 2000 etableret et professionelt, målrettet behandlingstilbud, Incest Center Fyn. Centerets drift finansieres gennem puljemidler fra staten, der kanaliseres via bloktilskud gennem Odense Kommune, samt ved direkte tilskud fra Odense Kommune, ligesom der er en symbolsk brugerbetaling på behandlingsforløb.

Centerets kerneydelse er ambulant behandling og rådgivning af voksne mænd og kvinder, aktuelt bosiddende i det tidligere Fyns Amt, der som børn har været udsat for seksuelle overgreb. Rådgivning af professionelle, pårørende og studerende, indgår ligeledes i centrets funktion.

Centret har igennem hele sin eksistens haft stigende søgning, og har på linje hermed udvidet personalet fra oprindeligt 2 ansatte psykologer, til aktuelt 6 psykologer. Centret har på nuværende tidspunkt ca. 5-6 måneders ventetid på opstart af et egentligt behandlingsforløb.

Der ses generelt rigtig god effekt af behandlingsforløbene, der gennemsnitligt strækker sig over 1½ år med ca.1 ugentlig samtale af en times varighed.  

Har vi råd til at lade være?
Trods de senere års tiltag, dels gennem Indenrigs- og Socialministeriets forsøgsordning med tilbud om 11 gratis psykologsamtaler, samt sygesikringsordningens tilbud til voksne seksuelt misbrugte, er der stadig mangel på tilstrækkelige og målrettede behandlingstilbud på landsplan. Dette betyder, at en hel del seksuelt misbrugte, efter mange års kamp for selv at klare deres problemer giver op og fx ender inden for psykiatrien. Dette er begrædeligt, fordi et tidligt målrettet tilbud, i mange tilfælde kan forebygge en sådan skæbne.

En specielt bekymrende konsekvens ved fraværet af professionelle, målrettede tilbud er endvidere, at mange unge, der er motiverede for at komme i behandling på grund af fx indgåelse i kæresteforhold, ikke tilbydes den behandling, der både kan gavne dem i parforholdet og på længere sigt hjælpe dem med at udvikle deres uddannelses-, arbejds- og forældreevne, og dermed forebygge følgevirkninger for den næste generation.

De manglende tilbud inden for det offentlige har medført, at der er opstået frivillige initiativer mange steder i landet, som tilbyder rådgivning og netværk til seksuelt misbrugte.

Incest Center Fyn har således udviklet et formaliseret samarbejde med et lokalt initiativ, Center for Seksuelt Misbrugte. Disse initiativer, der bygger på frivilliges indsats, opfylder et væsentligt behov, men de kan ikke erstatte den specialiserede, og ofte længerevarende, professionelle behandling af de omfattende funktions- og relationsproblemer, som mange af de seksuelt misbrugte voksne frembyder. 

Når det drejer sig om mennesker, udsat for seksuelle overgreb under opvæksten, er der et slående misforhold mellem vores medfølelse med ofrene, vores forargelse over gerningsmændene – og samfundets tilbud til disse ofre.  

Vi håber, at denne høring kan være med til at sætte politisk fokus på at hjælpe de, der er blevet mishandlet på kroppen og på sjælen som børn. Arbejdet på Incest Center Fyn har dokumenteret, at der er et behov for specialiserede centre, og at man for en relativt begrænset økonomisk indsats kan hjælpe mange. Sandsynligvis kan man på denne måde spare en række sociale og lægelige udgifter, samtidig med at man hjælper disse kvinder og mænd til at få et tåleligt liv, hvor de ikke længere er martret af fortidens skygger.

Der findes i dag et landsdækkende net af centre for fx voldtægtsofre og torturofre. Hvornår får vi et lignende netværk af centre for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb under opvæksten? Hvilke politiske partier vil støtte et sådant initiativ? Har vi råd til at lade være?  

Lone Westphal Eriksen, Cand.psych.aut
Leder af Incest Center Fyn, Mageløs 1, 2.tv. 5000 Odense C.
www.incestcenterfyn.dk

Referencer:
o       
”Incest Center Fyn: Følger af Incest – en beskrivelse af en gruppe incestofre i behandling”.2002.www.incestcenterfyn.dk
o       
 J.Am.Acad. Child Adolesc.Psychiatry, 2002, p.174-181.
o       
“Voksne ofre for Incest”, Ask Elklit og Anne Øxenberg, PsykologNyt  nr.6, 2003.

 

Senest opdateret: 28-04-2010