Til forsiden

Fatal mangel på viden

Artikel i Socialrådgiveren nr. 4, 24. februar 2011

Socialrådgivern
e mangler viden og er derfor dårligt rustede til at håndtere børn og voksne, der slås med følgerne af seksuelle overgreb. Det bør være obligatorisk at lære om seksuelle overgreb på socialrådgiveruddannelsen, foreslår forfatterne.

Kommentar af Lone Lyager og Brigitta V. Rick

Børn, der udsættes for seksuelle overgreb, eller voksne, som får senfølger på grund af seksuelt misbrug i deres barndom, møder i mange kommuner socialrådgiverne, der ikke kender til området. Ifølge Bekendtgørelsen om socialrådgiveruddannelsen skal den studerende kvalificere sig til at udføre myndighedsopgaver og træffe afgørelser, som tilgodeser lovgivningens krav, brugernes situation og forvaltningens praksis samt kunne handle ud fra trufne afgørelser. Men for at kunne det, skal man have kendskab til det område, man udfører myndighedsopgaver inden for.

Det er ikke et krav til kommende eller praktiserende socialrådgivere, at de har beskæftiget sig med seksuelle overgreb, og det betyder, at der i nogle kommuner ikke findes fagpersoner i forvaltningen, som ved, hvordan de bedst skal takle henvendelser fra for eksempel lærere og pædagoger om mistanke om overgreb. Og at de heller ikke har ekspertise til at håndtere voksne, som henvender sig med problemer på grund af seksuelle overgreb i barndommen.

Færre henvender sig
Socialrådgiveruddannelsen er en generalistuddannelse, og i 40 procent af det samlede studieforløb kan den studerende tone sin faglige profil og kompetenceudvikling ved at fordybe sig i socialt arbejde med en særlig målgruppe, en særlig problemstilling, social indsats eller metode, en særlig organisationsform eller forvaltning.

Støttecenter mod incest udbød i flere år en studiekreds på Den sociale Højskole i København. Her fik studerende viden om, hvor indgribende seksuelle overgreb er for børn, og hvor stor en betydning det kan få for voksenlivet. Mange studerende deltog i studiekredsen, som ikke har været udbudt siden 2003.

Vi tror, at det kan være en af grundene til, at Støttecentret siden har registreret et fald i henvendelser fra socialrådgiverstuderende, der tidligere kontaktede os for at få interview eller sparring til opgaver. Og det er desværre ikke fordi problemet er forsvundet, men snarere fordi de studerende ikke bibringes et fokus på problemstillingerne.

Kræver viden og handling
Socialrådgiveren er en meget vigtig person, fordi hun sidder med myndighedsopgaven, og fordi hun har handlepligt. Der kan være nok så mange pædagoger, lærere, tandlæger, læger og sundhedsplejersker, som indberetter til myndighederne, når de har mistanke om omsorgssvigt – især om seksuelt misbrug, men det nytter ikke noget, hvis socialrådgiveren ikke gør det nødvendige – fordi hun ikke har forudsætningerne for det.

Hvis der for alvor skal ske ændringer for børn, der udsættes for overgreb, er en af de vigtigste forudsætninger, at fagprofessionelle i kommunerne kender mulighederne for hjælp og kan handle på den viden med de rette tiltag. Så hvis de studerende ikke introduceres til problemfeltet i uddannelsesforløbet, mener vi, det bør ske på efteruddannelseskurser. 

Møder ingen forståelse
Vores erfaring er, at området voksne med senfølger efter seksuelle overgreb også er ukendt for de fleste socialrådgivere, og der er for os at se en fatal mangel på viden på området i mange kommuner.

Voksne, som er blevet seksuelt misbrugt i deres barndom, kan inddeles i to hovedkategorier: De, som i en periode har fortrængt erindringerne, og de, som husker overgrebene.
Ofte er det begivenheder i den voksnes liv, der vækker erindringerne og/eller følelser fra overgrebssituationer. De, som altid har husket, har indtil da forsøgt at forsvare sig mod denne virkelighed ved at bagatellisere, minimere og meningstilskrive hændelserne på hver deres måde.

Men det koster at holde traumatiske erindringer væk fra sig. Depressive perioder, psykosomatiske lidelser, angst for nærhed og seksuelle problemer har præget dele af livet, mens andre dele som for eksempel uddannelse eller arbejde har været intakt.
Voksne, som har fungeret i mange år på arbejdsmarkedet, og som bliver sygemeldt på grund af reaktivering (d.v.s. at de traumatiske erindringer kommer tilbage), møder ingen reel forståelse i det kommunale system, fordi socialrådgiverne ikke ved, hvordan man som voksen reagerer.

Derfor kan mødet med sagsbehandleren blive en meget ubehagelig oplevelse for den voksne – nogle oplever det endda som et nyt overgreb, fordi de ikke føler sig troet på. Som sagsbehandler skal man vide, at voksne kan reagere med de samme symptomer som torturofre, nemlig post traumatisk stress disorder (PTSD).

Som en centrifuge
Derfor er det vigtigt, at den medarbejder, de møder, anerkender og ved noget om, hvordan man har det som voksen med senfølger efter seksuelle overgreb. Når en reaktivering indtræder, ved man aldrig, hvordan næste time er. Det er som en centrifuge, og det betyder, at pres fra en sagsbehandler kan have store konsekvenser for den voksne med senfølger. En forkert tilgang kan derfor også betyde forkerte initiativer og dermed spildte ressourcer og forkert brugte midler.

En anden måde, voksne har prøvet at mestre senfølgerne på, er ved at selvmedicinere sig med narkotiske stoffer. Det betyder, at sagsbehandlerne også kan møde dem som alkohol- eller stofmisbrugere. Her er det ligeledes vigtigt, at socialrådgiveren er klædt på til at forstå, hvad der sker med et menneske, som bliver afgiftet af stoffer eller alkohol, hvor selvmedicineringen ophører, og hvor de traumatiske oplevelser kommer tilbage.

Der findes forskellige opgørelser over, hvor mange børn og unge, der har været misbrugt. Det afhænger nemlig af, hvilken definition man bruger. Servicestyrelsen, som netop har iværksat kampagnen “Sig det bare” opererer med, at cirka hvert 20. barn i Danmark oplever at blive udsat for et seksuelt overgreb. Når man tænker på, hvor mange det drejer sig om, er det underligt, at området har så lille en bevågenhed.

Gøres obligatorisk på uddannelsen
Vi foreslår derfor, at det bliver gjort obligatorisk i bekendtgørelsen for socialrådgiveruddannelsen at lære om konsekvenserne af seksuelle overgreb, om handlemulighederne og om samarbejdspartnere som VISO, SISO, Servicestyrelsen, LMSO og centrene under LMSO. Vi foreslår også, at der etableres efteruddannelseskurser for socialrådgiverne om dette emne. At kommunerne har en politik for, hvad forvaltningen konkret gør, når der indløber en anmeldelse om mistanke om seksuelt misbrug af børn – både overgreb uden for familien og inden for familien.

Og endelig foreslår vi, at kommunerne har kendskab til, hvordan voksne med senfølger skal mødes.
Servicestyrelsen har i efteråret 2010 udarbejdet en rapport om kommunernes tilbud til voksne med senfølger. Den bliver snart offentliggjort, og det bliver interessant at se, hvad den viser. Vores bud er, at den vil vise store forskelle på praksis i de forskellige kommuner – og at der er rum til forbedringer.*)

Lone Lyager er socialrådgiver, privatpraktiserende psykoterapeut og tidligere leder af Støttecenter mod incest. Brigitta V. Rick er bestyrelsesmedlem i Landsorganisationen mod seksuelle overgreb. http://www.socialrdg.dk/Default.aspx?ID=4917

----------------------------------

*) Rapporten blev offentliggjort i juli 2010 med titlen "Senfølger af seksuelle overgreb i barndommen. Oversigt over hjælpemuligheder for voksne - juli 2010"  og kan ses og downloades på http://www.sm.dk/data/Lists/Publikationer/Attachments/483/SeksueltMisbrugte.pdf

Senest opdateret 21-09-2011