Det vigtigste for Landsorganisationen mod seksuelle overgreb (LMSO) er, at strategien kommer til at indeholde en indsats overfor voksne med senflger efter seksuelle overgreb i barndommen.

Brn, som udsttes for seksuelle overgreb i barndommen og som ikke fr den hjlp, de har behov for, fr ofte alvorlige og varige flgevirkninger. LMSO har konstateret, at indsatsen overfor voksne med senflger efter seksuelle overgreb i barndommen langt fra er tilstrkkelig, og at der tegner sig et meget broget billede rundt om i kommunerne over, hvilken hjlp der tilbydes om overhovedet nogen.

Der er behov for en anerkendelse af, at voksne, som har vret udsat for seksuelle overgreb som brn, kan have s alvorlige senflger, at det godt kan sammenlignes med de skader, man ser hos ofre for tortur. Det br vre en samfundsopgave at rette op p skaderne, sledes at den enkeltes livskvalitet kan blive s god som muligt.

Dette vil ikke kun gavne den enkelte og dennes familie, men vil p lang sigt give en samfundsmssig gevinst i form frre udgifter til dagpenge og sygedagpenge, kontanthjlp og frtidspension, behandling for alkohol- og stofmisbrug, ophold p kvindekrisecentre samt psykiatriske indlggelser. Endvidere vil dette tiltag have en forebyggende virkning, bl.a. ved at den sociale arv i familier med incest kan brydes.

Det er vigtigt for LMSO at gre opmrksom p, at der er stor forskel p, hvad den enkelte voksne har behov for. Nogle har behov for kortvarig bistand, og andre har behov for et lngere forlb. 

Afsnittet tilfjet den 24. oktober 2010
90 % af seksuelt misbrugte brn fr ikke tilstrkkelig hjlp og de bliver voksne en dag
Det Kriminalprventive Rd anslr, at godt 90% af seksuelt misbrugte brn ikke fr tilstrkkelig hjlp. Tallet dkker dels over brn, der aldrig bliver opdaget og dels over brn, der ikke fr den rigtige behandling. Strstedelen[1] af disse brn udvikler senflger i voksenlivet af strre eller mindre svrhedsgrad. Derfor vil vi endnu engang gre vores holdning tydelig: Det er ndvendigt, at en ny handlingsplan til bekmpelse af seksuelle overgreb mod brn ogs kommer til at omhandle de brn, som ikke fik den rigtige behandling eller hvor overgrebene aldrig blev opdaget. De brn som udvikler senflger som voksne. 

Brn, som ikke fr den rigtige behandling, dkker de tilflde, hvor de voksne opdager, at der er noget galt men ikke, hvad der er galt. Det kan fre til medicinsk behandling for fx symptomatisk hovedpine udlst af stress, eller det kan fre til mave-tarmundersgelser, fordi barnet klager over mavesmerter. Det kan ogs fre til psykologisk udredning p baggrund af spisevgring, cutting m.v., som ikke afdkker det seksuelle misbrug. I alle tilflde, hvor det seksuelle misbrug ikke afdkkes, ender barnet med en symptombehandling.

Til toppen

Rehabilitering for seksuelt misbrugte 
LMSO mener, at indsatsen for de seksuelt misbrugte og deres prrende i centrene i fremtiden skal g i retning af rehabilitering, hvor hele den seksuelt misbrugtes livssituation inddrages, s beslutninger om behandling og social sttte trffes ud fra en tvrfaglig, koordineret, sammenhngende og vidensbaseret indsats.

Alle voksne med senflger efter seksuelle overgreb i barndommen skal have mulighed for et individuelt tilpasset forlb, som er tilrettelagt ud fra den enkeltes behov. I forlbet kan der fx kan indg tilbud om terapi (bde individuel terapi, gruppeterapi og familieterapi), samtaler med psykiater, familierdgivning, selvhjlpsgruppe, grupper for de prrende, rdgivning og samvr med ligestillede, socialrdgivning og bisidderhjlp, konfliktmgling/mediation samt juridisk bistand.  

Til toppen

Psykiatrien
Seksuelt misbrug i barndommen danner ofte grundlag for livslange traumer, som kan virke som en fremmedgrende parasit i nervesystem, krop og psyke og udvikle sig til psykisk sygdom.

Mange tusinde seksuelt misbrugte er hvert r indlagt i kortere eller lngere perioder p psykiatriske afdelinger med symptomer p psykiske lidelser, hvor deres problemer stammer fra en barndom med seksuelt misbrug. Indlggelser kan ske i forbindelse med, at barndommens seksuelle overgreb kommer op til overfladen fx i form af retraumatisering med flash-backs, som kan fejltolkes som psykoser.

De seksuelle overgreb opdages for sjldent, og traumatisering og PTSD bliver efter vores erfaringer voldsomt underdiagnosticeret i psykiatrien. I dag er det desvrre mere held for den enkelte seksuelt misbrugte end professionalisme, nr seksuelt personen fr behandling i tide og med tilstrkkelig effekt. Det afhnger i hj grad af hvor, man bliver indlagt. P mange psykiatriske afdelinger er der en berringsangst overfor problematikken. Man er bange for at gre ondt vrre. Dette betyder desvrre, at mange seksuelt misbrugte bliver svingdrspatienter p de psykiatriske hospitaler.

Det er LMSOs opfattelse at mange udgifter til hospitalsindlggelser og til medicinsk behandling af seksuelt misbrugte kan undgs, ved en strre bevidsthed om problematikken i psykiatrien, og strre viden om hvordan man behandler seksuelt misbrugte. Derfor br der nedsttes en ekspertgruppe, der skal kortlgge psykiatriens viden om og behandling af seksuelt misbrugte med psykiske symptomer, og komme med anbefalinger af tiltag der kan forbedre forholdene.  

Til toppen

Hotline telefon
LMSO mener, at der er et meget stort behov for en hotline telefon, hvor alle med behov (brn som voksne, krnkede som krnkere, prrende og fagfolk) kan ringe ind og tale med fagfolk med specialuddannelse i problematikken. Der skal i landsdkkende oplysningskampagner orienteres om denne mulighed.

Det skal vre et kortnummer, som alle kan huske i lighed med 123 eller 112. Hensigten med en hotline telefonlinje er, at de professionelle rdgivere kan identificere problemstillingen for den enkelte og kan henvise videre til de hjlpemuligheder, der er aktuelle i den konkrete situation. Rdgiverne skal ligeledes uddannes i at tage kriseopkald fra borgere og fx tale med krnkere, der skal forhindres i at handle p impulser til at beg overgreb, brn der aktuelt er udsat for overgreb eller seksuelt misbrugte voksne, der er selvmordstruede.

Denne hotline kan ligge under Servicestyrelsen som en udbygning af SISO's telefonrdgivning eller den kan varetages af LMSO. Til inspiration kan vi henvise til Norge, som har en 24-timers hotline for ofre for seksuelle overgreb og deres prrende. Se evt: www.incest80057000.no.    

Til toppen

Samarbejde med politiet nr voksne anmelder overgreb og advocasy
For at forebygge seksuelle overgreb mod brn er der i flere andre lande et formaliseret samarbejde mellem politiet og centre for seksuelt misbrugte voksne. De voksne med senflger tilbydes fx hjlp til at anmelde de seksuelle overgreb (i Irland og England gennem tilbud om advocasy - en form for bisidderhjlp). P baggrund af disse anmeldelser er der flere pdofiliringe, der er blevet optrvlet, seksualforbrydere er blevet pgrebet og flere overgreb mod brn er derigennem blevet forebygget.

En anmeldelse til politiet kan endvidere, under de rette omstndigheder, vre en vigtig del af en helingsproces for den seksuelt misbrugte, hvor ansvaret for at holde je med en krnker flyttes fra den enkelte til myndighederne.

LMSO har med interesse fulgt sagen om seksuelt misbrug af brn i den katolske kirke, og hvordan de krnkede blev opfordret til at anmelde overgrebene p trods af at forldelsesfristen var overskredet. Sagerne er efterflgende enten blevet droppet, fordi de er forldede, eller fordi der ikke er tegn p, at der er sket en forbrydelse. LMSO mener, at det er vigtigt, at vi opnr ny viden og lring af denne sag og foreslr, at der laves en undersgelse af, hvilken betydning anmeldelserne har haft for den enkelte, for samfundet og i forhold til forebyggelse af nye overgreb mod brn.

Hvis vi, som samfund, nsker p lige fod med sagerne i den katolske kirke at ofre for seksuelle overgreb i barndommen skal st frem og anmelde sagerne efter forldelsesfristens udlb, er der meget, vi kan gre for at sttte ofrene. Derfor mener LMSO, at arbejdet med den nye handlingsplan til bekmpelse af seksuelle overgreb mod brn ogs br ser p, hvorledes andre lande har organiseret samarbejdet med politiet, hvorledes anmeldelser af forldede sager om seksuelle overgreb hndteres og p hvorledes retssikkerheden i Danmark for ofrene forbedres ved at tilbyde hjlp til anmeldelser af forbrydelserne.  

Til toppen

Erstatning
LMSO mener, at der er behov for at lave en ordning om voldsoffererstatning i Danmark, som svarer til ordninger, der findes bl.a. i Norge og England. Her er der mulighed for at ofre for seksuelle overgreb kan sge erstatning uanset, om der er faldet dom i sagen eller ej 

Se evt.: http://voldsoffererstatning.no/  

Til toppen

Styrkelse af de eksisterende centre
Der eksisterer 19 frivillige centre rundt om i landet, som tilbyder forskellige former for hjlp til seksuelt misbrugte. Disse centre br styrkes, s tilbuddene gres landsdkkende, og nye tiltag kan udvikles og realiseres.

De frivillige centres konomi er usikker, idet de jvnligt skal sge om midler via fonde og satspuljemidler (som er under revision mhp. en kommunal forankring). Det betyder, at mange af centrene jvnligt skal forholde sig til, om de overhovedet kan fortstte med de ulemper, det vil have for de mange voksne, der benytter centrene. Det har ogs den uheldige konsekvens, at de ikke tr stte nye initiativer i vrk.  

Til toppen

Styrkelse af Landsorganisationen mod seksuelle overgreb (LMSO)
LMSO skal styrkes, sledes at vi fremover kan skabe rammer for udveksling af erfaringer mellem de frivillige centre for seksuelt misbrugte og dermed sikre et samlet lft af kvaliteten af tilbud til seksuelt misbrugte i Danmark.

Hver isr gr centrene en stor indsats og har gennem deres mangerige virke fet erfaringer og udviklet metoder til at afhjlpe senflger af seksuelle overgreb. Hvert enkelt center kan drage nytte af de andre centres erfaringer. Ved at facilitere udvekslingen mellem centrene gives hvert enkelt center et lft, som kommer de seksuelt misbrugte til gode ved hjere kvalitet i tilbuddene.

Derudover br LMSOs fremtidige eksistens sikres gennem en fast rlig bevilling, s vi fremover kan indg som sparringspartner for ministerier, kommuner, offentlige og private behandlings/krisecentre, uddannelsesinstitutioner etc.  

Til toppen

Kompetencecenter Senflger af overgreb
LMSO mener, at der skal etableres et Kompetencecenter Senflger af overgreb, hvorigennem fagpersoner fra flere organisationer str til rdighed med konsulentbistand, rdgivning og undervisning i hele landet.

Det er LMSOs opfattelse, at kommunerne i dag ikke lever op til deres forpligtelse til at tilbyde rdgivning og tilrettelgge en srlig indsats til voksne med senflger, som m karakteriseres som borgere med srlige sociale problemer. Det er vores erfaring, at der i dag kun er meget f kommuner, der har tilbud til denne mlgruppe, og vi hilser Servicestyrelsens kommende kortlgning af kommunernes indsats velkommen.

For at rette op p denne mangel kan Kompetencecenter Senflger af overgreb stille konsulentbistand til rdighed for landets kommuner, og derigennem sttte op udviklingen af kommunale handleplaner og en bedre indsats for voksne med senflger.    

Til toppen

 
Undervisning af socialrdgivere, lger, sygeplejersker, politi etc.
LMSO mener, at fagspecifik viden om voksnes senflger efter seksuelle overgreb i barndommen skal indg i bekendtgrelserne for undervisning p samtlige uddannelser indenfor erhverv, hvor man kommer i berring med mennesker, som har vret udsat for seksuelle overgreb i barndommen.

Nr man som fagperson kommer i kontakt med seksuelt misbrugte, og hvis man i sit studieforlb ikke har stiftet bekendtskab med denne mlgruppe, ved man ikke, hvad man skal vre opmrksom p, og hvordan man bedst muligt hjlper vedkommende.

Et eksempel er socialrdgivere, som skal arbejde i kommunerne bl.a. i familieafdelingerne, hvor de skal hndtere sager om overgreb mod brn, eller i jobcentrene, hvor de skal aktivere voksne med senflger. De er i dag ikke rustet til opgaven, fordi det ikke er et obligatorisk pensum. Det er hverken hensigtsmssigt ift. brnene eller de voksne, der har hjlp behov.

Et andet eksempel er jordemdre, som skal undervises i de problemer, kvinder kan opleve i forbindelse med graviditet, fdsel og forldreskab, nr de har vret udsat for seksuelle overgreb i barndommen. Kvinderne har brug for en hj grad af sundhedsfaglig opmrksomhed inden, under og efter en fdsel, da graviditet og fdsel kan reaktivere de seksuelle overgreb.

Til toppen

Forskning

Ofte bliver der refereret til udenlandske undersgelser af voksnes senflger af seksuelle overgreb mod brn[2]. Der bliver refereret tal om, hvor mange der har vret udsat for overgreb i barndommen, der senere udvikler senflger og hvilke faktorer, der har betydning for, udviklingen af senflger. Senest i rapporten Rapport med beskrivelse af de juridiske aspekter i forhold til sager om seksuelle overgreb og ofrenes mulighed for hjlp, udarbejdet af en tvrministeriel arbejdsgruppe.

Tallene og faktorerne heller svarer ikke til de kliniske erfaringer fra behandlingen af seksuelt misbrugte der foregr i nogle af LMSOs medlemsorganisationer, mener vi at der skal ivrksttes en dansk undersgelse om, hvor mange danske voksne, der var udsat for seksuelle overgreb som barn eller ung, der lever med behandlingskrvende senflger, samt svrhedsgraden af senflgerne. Selv om senflgerne kan vre meget belastende for den enkelte, rammer overgreb ikke alle lige hrdt. Derfor skal det undersges hvorfor nogle mennesker er mere modstandsdygtige (resiliente) over for traumer end andre. En viden, der vil kunne bruges til at hjlpe dem, som er hrdere ramt.

LMSO mener at de metoder, der bruges i behandlingen af senflger og andre stttende tiltag, bde indenfor psykiatrien og i de frivillige centre, skal dokumenteres, s vi kan sikre, at behandlingen og sttten til voksne med senflger har en positiv effekt.

Ligeledes skal behandlingen af krnkere dokumenteres.

Endelig mener vi, at der skal sttes forskningsprojekter i gang, der kan kaste lys over nogle omrder vi ikke har nok kendskab til, fx:

-        Seksuelt misbrugte mnd
-        Partnere til seksuelt misbrugte
-        Brn af seksuelt misbrugte forldre
-        Sskendeincest
-        Seksuelt misbrugtes seksualitet

Til toppen

Indsatsen overfor gerningsmndene

Indsatsen overfor voksne med seksuel lyst til brn m forbedres, s de har mulighed for at f professionel hjlp p mder, de kan bruge. Det kan bl.a. vre mulighed for at henvende sig anonymt p et behandlingssted og f hjlp til at bearbejde de rsager, der ligger til grund for trangen. Et skaldt Walk-in tilbud.

Den ovennvnte hotline telefon skal ogs fungere for krnkere, som kan have behov for at ringe, fx nr impulsen til at beg overgreb eller se p brneporno kommer op, sledes at impulsen ikke handles ud.

Der m uddannes behandlere, der bde kan arbejde med de krnkere, der fr en behandlingsdom og de der anonymt sger hjlp.

Indsatsen overfor de krnkere, der er idmt straf for seksuelle overgreb mod brn, skal forbedres. Der skal tilknyttes den ndvendige terapeutiske behandling. Da krnkerens handlinger er forrsaget af flelsesmssige og personlighedsmssige forstyrrelser, hjlper straf alene ikke. Medicinsk behandling kan mske hjlpe i nogle tilflde men vil ikke ndre de tilflde, hvor det handler om, at en krnker har en decideret personlighedsforstyrrelse. Her kan det vre hensigtsmssigt med tvangsbehandling i form af terapi.

I hvert enkelt tilflde skal der for at beskytte brnene samarbejdes p tvrs af kriminal-, sundheds-, beskftigelses- og socialsektoren, s hele seksualforbryderens situation tages i betragtning. Vedkommende m resocialiseres, sledes at impulsen til at beg seksuelle overgreb mod brn kan styres. I indsatsen kan fx indg tilbud om misbrugsbehandling, behandling af psykiske lidelser, hjlp til at finde passende bolig og beskftigelse.

Til toppen

Bekmpelse af seksuelle overgreb mod brn

Tidlig forebyggelse i institutioner, skoler, klubber, etc.
For at forebygge seksuelle overgreb i klubber, p skoler m.v. og for at sikre en tidlig indgriben, hvis det opstr, skal der vre mere fokus p institutionernes milj. Det er vigtigt for forebyggelsen af seksuelle overgreb i institutioner, at der er en stor bevidsthed om miljets betydning, og at denne sammenhng kommunikeres ud til forvaltninger og ledere. Nr de skaber rammerne i den enkelte institution, skal de sikre et milj med plads til ben dialog, refleksion, forskellighed, selvkritik og gensidig kritik.

Det er i institutionen med en lukket, ikke-kommunikativ omgangsform og drligt arbejdsmilj der er den strste risiko for, at der opstr seksuelle overgreb mod brn.  

Til toppen

Undervisningen i folkeskolen
Nr man som lrer eller pdagog skal undervise unge om seksualitet, vil fokus selvflgeligt hvile p den gode seksualitet, den der foregr frivilligt og mellem ligevrdige partere. Men der kan meget vel sidde en elev i klassen, som har vret eller som bliver seksuelt misbrugt. For de brn vil emnet vre meget ubehageligt, men omvendt har de ogs behov for, at en voksen tager emnet op og samtidig markerer meget strkt, at seksuelle overgreb ikke er i orden.

Overgrebene kan starte p alle alderstrin. En af mderne at stoppe seksuelt misbrug af brn p er ved oplysning, og ved at voksne tr tale om "det unvnelige." Det er vigtigt at formidle, at hvis eleverne kender nogen, der behver hjlp, skal de henvende sig til n person, de har tillid til (en lrer, skolepsykologen, skolelgen m.v). Ved at bruge det neutrale "nogen", henvender lreren sig ogs til de brn og unge i klassen, som konkret har brug for hjlp.

Nogle lande er net meget lngere, end vi er i Danmark indenfor omrdet. Derfor mener LMSO, at vi bl.a. skal trkke p erfaringerne fra udlandet, hvor der fx i Sverige undervises brn helt ned til 2-rs alderen. Derudover br skolerne gres bekendt med SISO, som de ikke er i dag, og hvor de kan hente god vejledning og inspiration.

Til toppen

Beredskabsplan til hndteringen af en mistanke
I mange kommuner er der ikke en beredskabsplan for, hvordan forvaltningen skal handle, nr de fr en indberetning om mistanke om seksuelle overgreb mod et barn. Vigtig tid gr tabt, nr problemet melder sig, fordi sagsbehandlerne og andre fagfolk i kommunerne ikke tr handle. De er nervse for, om det nu er rigtigt det, de gr.

Der br i alle kommuner vre et beredskab til hndtering af mistanke om seksuelle overgreb mod et barn. For at etablere beredskabet skal den enkelte kommune kunne trkke p konsulentbistand fra SISO.

Kommunerne br i de mest komplicerede sager bruge den ekspertise, der er til rdighed gennem VISOs leverandrnetvrk, s barnet og familien kan komme akut til en udredning foretaget af hjt specialiserede fagfolk. Denne mulighed for assistance fra VISO br derfor indg i kommunens beredskabsplan.

Kommunerne br etablerer en konkret procedure for indberetning, som er kendt af institutionerne og skolerne, hvis der opstr mistanke om, at et barn har vret/bliver udsat for seksuelle overgreb i eller udenfor hjemmet. Ligeledes br der etableres et beredskab for, hvordan skolen eller institutionen skal handle, hvis der opstr mistanke om seksuelle overgreb i institutionen/p skolen. For at etablere beredskaberne skal den enkelte kommune kunne trkke p konsulentbistand fra SISO.

Til toppen

Lovgivningen

 

Forldelsesfristen Straffelovens 93 og 94 stk. 4 LMSO mener, at der skal nedsttes et udvalg der skal se p forldelsesfristen for retsforflgelse efter straffelovens 219, 222, 223, 224, 225 og 232.. Skal den bibeholdes, forlnges eller ophves? Det er en meget kompleks problemstilling som br belyses fra flere forskellige vinkler. Mange voksne der har vret udsat for seksuelle overgreb i barndommen henvender sig til rdgivningerne i vores medlemscentre for at f rd og vejledning i, hvordan de skal forholde sig, nr deres krnker, fx en far eller mor, senere fr brn med eller flytter sammen med en ny partner som har brn. De er forsteligt nok bange for, at deres krnker vil misbruge flere brn. Den samme problematik ser vi hos personer der er krnket af en person udenfor familien, fx en prst eller lrer, som fortsat praktiserer og har daglig kontakt til brn. Det er meget ulykkeligt at disse voksne ikke kan gre noget for at forebygge nye overgreb, fordi krnkeren ikke er dmt og der ikke kan rejses en sag pga. forldelse. Rigtig mange ofre for seksuelle overgreb har fortrngt forbrydelserne, som frst dukker op senere i livet, nr overgrebene kommer op til overfladen fx i forbindelse med store livsbegivenheder eller evt. retraumatisering med flash-backs, der minder offeret om den oplevelse og smerte, der i sin tid blev pfrt dem. Dette sker oftest efter forldelsesfristens ophr. Dertil kommer, at det ofte frst er i voksenlivet, hvor en modenhed og afprvet liv kan danne styrke, mod og benhed, til at klare den proces, en anmeldelse af denne type forbrydelsen er. Endvidere om forldelsesfristen tilfjet den 24. oktober 2010: Forldelsesfristen   LMSO har tidligere givet input om forldelsesfristen, men vil dog gerne gre opmrksom p en uhensigtsmssig skelnen i den nuvrende lovgivning. I almindelighed er forldelsesfristen 10 r, men - som vi har forstet det - er forldelsesfristen 5 r fra barnets 18. r under srlige betingelser. Den 5-rige forldelsesfrist glder nr der er tale om: -        Incest mellem sskende -        Et seksuelt forhold, der er opnet ved ulovlig tvang -        Udnyttelse af ofrets sindssygdom mv. -        Ansattes samleje med personer p en institution -        Groft misbrug af afhngighed -        Groft misbrug af alder og erfaring rsagen til den kortere forldelsesfrist er angiveligt, at der i disse tilflde ikke menes at vre en tilknytning til gerningsmanden, sledes at barnet ikke i s hj grad fler sig presset til at hemmeligholde forbrydelsen. Det undrer os frst og fremmest, at det anses for nemmere at bryde tavsheden,  nr der er tale om sskendeincest. Dette bygger mske p en misforstet forestilling om, at barnet kan g til forldrene og fortlle om de seksuelle overgreb. En forestilling som ikke svarer til virkeligheden, fordi der i de fleste familier med sskendeincest er en meget stor dysfunktion, som udspringer fra forldrene. Det er slet ikke vores erfaring fra arbejdet med voksne med senflger, at der ndvendigvis er en sammenhng mellem relationen til krnkeren og muligheden for at bryde tavsheden. Der er mange andre faktorer, der spiller ind. Fx er det afgrende, om der er en voksen tilknytningsperson i barnets/den unges liv, som barnet har tillid til, s det bliver muligt at fortlle om overgrebene. Mange fortrnger overgrebene og husker dem mske frst efter forldelsesfristens ophr eller fr frst senere i livet en forstelse for, at overgrebene har vret skadende. Derfor br forldelsesfristen vre lige lang uanset relationen til krnkeren.   Til toppen

Straffelovens 232

Der er rigtig mange brn der misbruges, bde indenfor og udenfor hjemmet, hvor der er tale om seksuelle overgreb som fx beflinger, fotografering eller beluring, seksualisering, blottelse af knsdele og/eller onani overfor barnet eller at barnet har vret vidne til pornofilm eller voksnes samleje. Alt sammen seksualforbrydelser hvor der ikke finder penetration sted, og som i dag hrer under straffelovens 232.

LMSO mener straffelovens 232 fremover kun skal omfatte seksuelle overgreb mod voksne, og at fromtalte overgreb mod brn skal have sin egen i straffeloven. Straframmen og forldelsesfristen br efter LMSOs opfattelse ligestilles med straffelovens 222.

Brn som er udsat for de ovennvnte seksuelle overgreb lider liges stor psykisk overlast som ved seksuelle overgreb hvor der finder penetration sted. De voksne vi har i behandling og rdgivning i LMSOs medlemsorganisationer, som har vret udsat for denne type seksuelle overgreb er lige s hrdt ramt, som mennesker der har vret udsat for de typer krnkelser, hvor der har fundet penetration sted.  

Til toppen

Senest opdateret: 06-03-2011