Referat af
Hring om de personlige, konomiske og samfundsmssige konsekvenser af seksuelt misbrug af brn i Danmark

Torsdag den 15. april 2010 kl. 9.00 - 15.30 i Fllessalen, Christiansborg. I hringen deltog 145 politikere, embedsmnd og reprsentanter for relevante organisationer.

Landsorganisationen mod seksuelle overgreb (LMSO) ville med denne hring stte fokus p de store gevinster, der kan hstes med en national indsats for voksne, der har senflger efter seksuelle overgreb i barndommen.

Ved at have behandlingstilbud til voksne, som har vret udsat for seksuelle overgreb, tidligt i forlbet, kan flgevirkningerne begrnses til fordel for bde den berrte voksne, dennes familie og samfundet. I indsatsen er vi ndt til at tage hjde for, at behovet for sttte og behandling kan variere over et livsforlb.

Se billeder fra hringen her

Temablok 1 - Problemets omfang og situationen i dag

Problemets omfang samt muligheder for hjlp gennem det offentlige system
Antallet af seksuelle overgreb er svrt at afdkke, fordi overgrebene foregr i det skjulte og hemmeligholdes for omverdenen. Forskningen er ikke entydig, men forskellige undersgelser peger p, at omfanget forsigtigt kan sknnes til at ligge p ca. 5% af alle brn. Bde drenge og piger udsttes for seksuelle overgreb. Hvor mange af disse brn, der senere i livet fr problemer i form af behandlingskrvende senflger, vides ikke. I dette oplg tegner Flemming H. Pedersen et billede af de hjlpemuligheder - for voksne - der findes i Danmark i dag.
/v Flemming H. Pedersen, Socialpdagog og Master of Public Policy (MPP), konsulent i Servicestyrelsen - se powerpointoplg her

Brnene
Tndersagen, Bedersagen, brnepornosager m.m. dokumenterer nsten dagligt, at overgreb mod brn finder sted. I r fr Danmark en opdateret handleplan, som endnu mere effektivt skal bekmpe de seksuelle overgreb, vi fr kendskab til samt yde hjlp og behandling for dermed at mindske senflgerne. Ikke alle overgreb kommer til myndighedernes kendskab, og derfor er der brug for at handleplanen inkluderer de mennesker, som frst p et senere tidspunkt i livet rammes af belastningerne fra overgrebene.
/v Kuno Srensen, psykolog fra Red Barnet - se powerpointoplg her

Arbejdet i landets frivilligcentre indenfor omrdet
Danmarks stttecentre for voksne med senflger sparer samfundet for mange udgifter ved at hjlpe og sttte mennesker, som uden denne hjlp fx ville have ringere tilknytning til arbejdsmarkedet eller belaste sundhedsvsenet mere. Her fortlles om frivilligcentrenes mangfoldighed i deres tilbud til seksuelt misbrugte og finansieringen af disse tilbud.
/v Vibeke Mller, formand for LMSO - se powerpoimt oplg her

Temablok 2 - Voksnes senflger efter seksuelle overgreb i barndommen

Senflger og behov for hjlp
Flgevirkningerne efter at have vret udsat for seksuelle overgreb som barn kan vre af bde fysisk, psykisk og social karakter. Selvdestruktiv adfrd er meget almindelig. Smerten er ofte s svr at leve med, s den m dulmes med stoffer eller alkohol. Mange lider af PTSD (post traumatisk stress forstyrrelse) og herunder angstlidelser og depressive episoder, samt selvskadende adfrd. Lone Westphal Eriksen fra Incest Center Fyn fortller her om centerets erfaringer og resultater fra en undersgelse af klienterne, som centeret gennemfrte i 2002.
v/ Lone Westphal Eriksen, psykolog og daglig leder, Incest Center Fyn
Ls sammendrag af oplg her        Se powerpoimt oplg her

Personlig beretning
Alle seksuelt misbrugte kan f flgevirkninger efter overgrebene, som kan vare hele livet, og som kan medfre behov for behandling eller hjlp p forskellige tidspunkter af livet. Hvornr behovet for hjlp opstr, er meget individuelt og afhnger af, hvornr personen opdager/bliver bevidst om, at overgrebene har fundet sted. Her fortller en kvinde sin egen historie om senflger bde fysiske, psykiske og sociale og om hvilken hjlp, der har vret ndvendig i de forskellige dele af processen.
v/ Helle Borrowman, arkitekt m.a.a.

De skjulte ofre
Nr den incestudsatte vlger at fortlle andre nrtstende familiemedlemmer (mor/far/sster/bror/gteflle/kreste etc.) om overgrebene, stter det store dnninger i gang i hele familien og den prrende befinder sig pludselig i et flelsesmssigt kaos. Alligevel skal den prrende ofte vre strk, for "det er jo ikke mig, der har vret udsat". De nre prrende er tit selv skjulte ofre, som har svrt ved at sge eller f hjlp, men kan med den rette sttte vre en vigtig ressource i den udsattes liv.
v/ Lone Lyager, psykoterapeut MPF, Stttecenter mod incest

Smertegrnsen
Chokerende oplevelser som fx seksuelt misbrug i barndommen kan komme til at danne grundlag for livslange traumer og udvikle sig til psykisk sygdom. Der er rigtig mange voksne, som har vret indlagt i kortere eller lngere perioder med symptomer p psykiske lidelser, hvor det viser sig, at deres problemer stammer fra en barndom med seksuelt misbrug. Kunne de mange udgifter til hospitalsindlggelser og til medicinsk behandling, vre undget?
v/ Lars J. Srensen, chefpsykolog, Psykiatrihospitalet i Nykbing Sjlland

Glaspigen
Efter omkring 70 psykiatriske indlggelser over ca. 17 r er Karin Dyhr rask i dag. Det var frst, da hun gennem et langvarigt samtaleforlb fik mulighed for at tale og tnke sig igennem barn- og ungdommens incest, at de psykiske symptomer forsvandt.
v/ Karin Dyhr, foredragsholder og forfatter til bogen Glaspigen

Temablok 3 Paneldiskussion om en national indsats

P baggrund af oplggene tidligere p dagen var der lagt op til en drftelse af, hvad en national indsats kunne indeholde i forhold til senflger af seksuelle overgreb?
- For de voksne ofre for seksuelle overgreb i barndommen
- For prrende
- For krnkere
- Afdkning og koordinering af indsatsen

Referat af paneldebat

Paneldeltagere:
Ligestillingsordfrer Pia Adelsteen (DF)
Socialordfrer Anne Marie Geisler Andersen (RV)
Socialordfrer zlem Sara Cekic (F)
Julie Rademacher (S) mdte i stedet for retsordfrer Karin Hkkerup (S)
Socialordfrer Vivi Kier (C)

Paneldeltagerne prsenterede sig kort og udtalte sig om hvad de fandt allervigtigst p omrdet:  

Vivi Kier: Det vigtigste er at bryde tabuet samt at f fat i de brn, der har oplavet overgreb. Vigtigt at f kortlagt behandlingsomrdet s alle har et sted at henvende sig og at alle brn fr den rette behandling.

zlem Sara Cekic:
Det er ndvendigt at stte handling bag ordene, behandlingstilbud skal vre uafhngigt af geografi og konomi. C er vidende om, at kommunerne ikke tager deres ansvar alvorligt og at en gruppe brn bliver svigtet af deres prrende og af folketingspolitikerne. Der skal vre et system, der er parat til at handle.  

Julie Rademacher: er overrasket over problemets store omfang og mener at der skal oplyses om problemet i skolerne.  

Pia Adelsteen: Der skal strammes op ude i kommunerne den der fr mistanken er ansvarlig for at handle, f.eks. lrere. Mener at forldelsesfristen p 10 r br fjernes.  

Anne Marie Geisler Andersen: har kendskab til at et incestoffer ikke fik hjlp fra kommunen fordi forldrene modsatte sig det. Der skal mere fokus p forebyggelse af psykisk sygdom og lger br kunne henvise direkte til psykologbehandling. Der er behov for lngerevarende behandlingstilbud og reducering eller afskaffelse af egenbetaling ved psykologbehandling. Det er problematisk at afgrnse behandlingstilbud efter alder. Fokusering p at lre ofrene mestring dvs. at leve med smerten. Vigtigt at ofre og prrende str frem og fortller om overgrebene.  Konkrete forslag til en ny handlingsplan: afskaffe tidsbegrnsning af sygedagpenge og frtidspension, flere flexjob, behandlingsgaranti p omrdet seksuelle overgreb.  

Sprgsml fra salen:  
-   De nuvrende ordninger dkker ikke behovet har selv en stor     gld p.g.a. terapi gennem 12 r. Har sgt hjlp iht. en lovparagraf som man ikke bruger!  
-         Efterlyser behandlingsgaranti  
-         Foreslr faste tilskud og driftssttte til behandlingsstederne. Der er brug for kontinuerlige tilbud til alle uanset hvor de bor i landet

Svar fra C: konomi: Tilbud afhnger p.t. af puljer, alders- og tidsbegrnsning. SF nsker psykiatrien vk fra satspuljerne. Der br vre et lovpligtigt tilbud ogs til prrende. Behandlingsgaranti er en ret, men der er ikke hold i den i virkeligheden. Vil gerne tage sagen op sammen med sprgeren.  

Svar fra VK: Har flgende nsker til en national handlingsplan: tidlig opsporing af ofrene, de frivillige organisationer er rigtig vigtige, fremhver Fyns-modellen, der er en kombination af frivillige og professionelle med faste kommunale tilskud. Forebyggelse og tidlig indsats. Kortlgning og mling af kvaliteten af tilbudene p landsplan skal foretages.  

Svar fra JR: Tidlig indsats er vigtig - emnet br indg i seksualundervisning ikke blot fra en lrer men ogs i Ung-til-Ung-tilbud. Socialrdgivere br vre professionelt kldt p til at hndtere dette omrde i hele landet, ogs i udkantomrderne.  

Svar fra PA: Kommunerne har den frste kontakt i underretningssager, men har ikke de professionelle lsningsmodeller. Puljefinansiering er drlige ordninger som ikke er holdbare i lngden. Inden kommuner sger puljer m de overveje om de vil finansiere forankring. Kommuner glemmer at de er et serviceorgan, hvor personalet skal vejlede borgerne om hvordan de fr hjlp.  

Svar fra AMGA: Alle instanser br kende servicestyrelsens psykologordning. Praktiserende lger br kunne henvise hertil direkte. I hvilket omfang er der telefonrdgivning? Puljer br aflses af permanente tilskud til behandlingsstederne. Der skal indfres fleksibel behandlingsgaranti afhngig af den enkeltes behov.  

Sprgsml fra salen:

-         Effekt af behandling og kortlgning er allerede foretaget. Hvilke partier vil sttte en landsdkkende professionel behandling?

-         Kommunale sagsbehandlere har berringsangst over for emnet og det er retraumatiserende for brugerne s 1) hvad vil I gre for at afstte flere penge til kommunale centre? Og 2) forslag om at lade brugerne medvirke til en handlingsplan  

Svar fra VK: Vi m gre tingene i den rigtige rkkeflge, penge gr ikke alt, kortlgning er ndvendig over hele landet. Den kommer snart (om nogle mneder).  

Svar fra C: SF har jo ikke flertal men vil sprge til handlingsplanen. Oppositionen vil fremstte forslag i Folketinget om en forbedret indsats p omrdet og om refusion p specialomrder, herunder oprettelse af brnehuse.  

Svar fra JR: Kommunerne er presset konomisk og sygefravret stiger og der er ker hos sagsbehandlerne.  

Birgitta Rick: Servicestyrelsen lavede i 2005 en udviklingsplan for en landsdkkende indsats overfor voksne med senflger af seksuelle overgreb i barndommen hvad er der sket siden?  

Svar fra VK: vi lover ikke noget vil se hvem der har gjort det rigtig godt

Svar fra PA: Alle vil have flere penge, men der er ikke flere penge. Der er afsat mange penge til omrdet, som mske skal koordineres p en anden mde.  

Svar fra AMGA: Der er benbart penge til andre omrder, f.eks. loft over pensionisters madbetaling. Vil gerne medvirke til en handlingsplan med behandlingstilbud og uddannelse af sagsbehandlere  

Svar fra JR: opfordrer til at man henvender sig til hende eller til Karen Hkkerup med ideer p omrdet  

Tulle Koefoed: Mange gr de samme ting omrdet trnger til nytnkning og mere holistisk behandling, f.eks. inddragelse af familien det duer ikke at hive barnet ud af dets kontekst.  

Lone Lyager: Problemet er, at debatten kun drejer sig om forebyggelse i forhold til brn. Men der er en stor gruppe hvor det frst afdkke nr de er voksne. Behandling af voksne med senflger skal med i handlingsplanen. Centrene har en stor viden om senflger. Den vil g tabt hvis satspuljen stopper og der ikke bliver en lovfstet kommunal forankring.  

Sprgsml fra salen:  
-         Sprgeren er bange for at overlade ansvaret til kommunerne uden at stille lovkrav. Der skal politisk opbakning til at det bliver en SKAL og ikke KAN-opgave.                      

Svar fra C: Vil gerne tage argumenterne til politisk behandling, mener der skal sttes ind p alle omrder: forebyggelse, behandling, familien, misbrugs- og udsatteomrdet. Men der er p.t. ingen penge s der skal nytnkning og ny prioritering til.  

Svar fra VK: det er vigtigt med de to spor: 1) voksne med senflger og 2) tidlig forebyggende indsats. I Barnets reform lgges der vgt p at der i hver kommune er en ansat med viden og erfaring p omrdet. Takker deltagerne og de der arbejder med sagen.  

Svar fra PA: Jo mere der tales om emnet jo bedre. Det er positivt at f.eks. sagerne i den katolske kirke kommer frem. PA vil give emnet videre til Dansk Folkeparti s socialordfrer.  

Svar fra AMGA: Der skal udvikles en anden konstruktion p satspuljerne. Senflger skal indg i regeringens handlingsplan. Tak for et inspirerende mde.  

Afslutning ved Vibeke Mller, forman d for LMSO:
 Uden visioner og uden at de bliver fulgt op forgr et folk.

Se klip fra hringen p http://www.tv2fyn.dk/video/29875

Senest opdateret: 16-07-2010