Til forsiden
Krestevold
 |
Krestevold er ikke kun at blive slet. Hvis man hele tiden bliver nedgjort, ydmyget eller truet, er det et tegn p psykisk vold. Selvom flest piger er udsat for krestevold, kan det ogs ske for drenge. Faktisk oplever omkring 12.000 drenge hvert r krestevold. Men unge piger mellem 16 og 20 r har den strste risiko for at blive udsat for fysisk, psykisk eller seksuel vold af kresten. |
40.000 unge 16-24-rige udsttes for krestevold
Ny rapport fra 2008 om vold mellem krester viser, at 12 % af de unge kvinder og 5 % af de unge mnd inden for det seneste r har vret udsat for enten psykisk, fysisk og/eller seksuel krestevold. Det sknnes, at godt og vel 28.000 kvinder og 12.000 mnd i alderen 16-24 r rligt udsttes for psykisk, fysisk og/eller seksuel vold i et kresteforhold. Det svarer til hver ottende ung kvinde og hver tyvende ung mand.
Krestevold omfatter bde psykiske overgreb som trusler, seksuelle krnkelser og overgreb samt fysisk vold dvs. skub, slag med flad hnd, knytnveslag, spark, kvrkningsforsg og overfald med vben.
Inden for de seneste r har der vret stor opmrksomhed p partnervold mod voksne kvinder, mens forekomsten og karakteren af partner- eller krestevold mod unge kun har vret sparsomt belyst og er meget tabubelagt.
Nu har Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet gennemfrt en landsdkkende undersgelse blandt 16-24-rige om deres kresteerfaringer. Undersgelsen, som er udarbejdet for Minister for Ligestilling, viser at fysisk krestevold blandt unge kvinder forekommer oftere end partnervold blandt voksne kvinder, og at unge mnd ogs udsttes for forskellige former for krestevold.
Blandt unge 16-24-rige kvinder med kresteerfaringer udsttes en andel p 7 % for seksuel krestevold. Lidt frre, 6 %, udsttes for fysisk krestevold, og kun 5 % for psykisk krestevold.
Blandt unge 16-14-rige mnd med kresteerfaringer er andelen, som udsttes for fysisk, seksuel eller psykisk krestevold omtrent lige stor p 2 %.
Undersgelsen omfattede desuden fokusgruppeinterview, hvor unge gav udtryk for, at krestevold er tabubelagt isr blandt unge mnd. Unge der udsttes for krestevold sger sjldent hjlp. De oplever ofte, at volden er skamfuld, og tror at volden er deres egen skyld, fordi de har valgt en forkert kreste. De peger p en rkke muligheder for at forebygge volden, specielt gennem skoleundervisning og oplysningskampagner i lighed med kampagner om partnervold blandt voksne.
Unge der udsttes for krestevold har markant flere helbredsproblemer end andre voldsofre. Forebyggelse af krestevold i ungdommen br blandt andet derfor opprioriteres. Desuden er det sandsynligt, at det ogs vil nedstte risikoen for senere partnervold, idet der er fundet sammenhng mellem partnervold mellem forldre og unges risiko for krestevold.
Andelen af 16-24-rige med kresteerfaringer, der inden for det seneste r har vret udsat for krestevold fordelt p voldstype og kn, i procent
Kilde: Sprgeskemaundersgelsen, Ungdomsliv 2007.
Af Nina Maria Schtt, videnskabelig assistent, Marie Louise Frederiksen, videnskabelig assistent og Karin Helweg-Larsen, seniorforsker og speciallge. Kontaktperson: Karin Helweg-Larsen, , tlf. 3920 7777
Rapporten: "Unge og krestevold i Danmark. En landsdkkende undersgelse af omfang, karakter og flger af vold blandt 16-24-rige med fokus p vold i kresteforhold", af Nina Maria Schtt, Marie Louise Frederiksen og Karin Helweg-Larsen. Udgiver: Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet i samarbejde med Minister for Ligestilling, 2008. 138 sider. Bestillingsnr.: 200803. Pris: Kr. 100,- (inkl. moms) + ekspeditionsgebyr 50,- kr.
Rapporten kan bestilles hos Statens Institut for Folkesundhed, ster Farimagsgade 5 A, 1353 Kbenhavn K, tlf: 3920 7777
Fax: 3920 8010. E-mail: eller downloades fra http://www.si-folkesundhed
| Advarselstegn hos din teenager:
Hvad kan du se? Her er nogle tegn, der kan betyde, at din teenager er i et usundt eller voldeligt forhold:
|
|
- Din datter eller sn undskylder og finder p forklaringer for sin krestes adfrd.
- Din datter eller sn mister interessen for aktiviteter, der var vigtige for hende eller ham fr forholdet.
- Hun/han holder op med at bruge tid sammen med venner og veninder og bliver mere og mere isoleret.
- Kresten er meget jaloux
- Kresten kontrollerer konstant din datter eller sn med opringninger og sms'er
- Din datter eller sn nvner krestens voldelige adfrd, men gr straks efter grin med det.
- Du oplever, at kresten blive rasende, slr p eller smadrer ting.
- Din datter eller sn har uforklarlige skader, fx bl mrker, og kommer med forklaringer, der virker utrovrdige.
Lr de unge at stte grnser
 |
For at forebygge seksuelle overgreb er det vigtigt at unge bliver bevidst om deres seksuelle rettigheder, og hvad det vil sige at mrke og opretholde egne grnser, samt naturligvis at mrke og respektere andres grnser. Derved vil de bedre vre i stand til at undg overgreb fra voksne og fra jvnaldrende og kunne sige fra over for ikke-nsket sex og andre overgreb |
Et vigtigt element i indsatsen for at forebygge krestevold er at give brn og unge en bevidsthed om deres egen krop og egne grnser. Du kan vre med til at skabe et milj og fllesskab bde derhjemme, i skolen og i fritidshjem/klubben, hvor der er bevidsthed omkring de grnser, som den enkelte unge har i forbindelse med krop og seksualitet. Du kan hjlpe de unge til at forst, at bde deres egne, men ogs andres grnser skal tages alvorligt, og at svel psykisk som fysisk vold aldrig kan tolereres.
Du kan hjlpe din teenager med at forst, hvad uacceptabel adfrd er, og gre det klart, at hun eller han altid skal fortlle dig, hvis nogen - ogs hvis det handler om et familiemedlem eller nr ven - opfrer sig p en mde, som er ubehagelig for hende eller ham.
For nogle forldre kan det vre et emne, som er svrt at tale om. Husk, at der ikke er nogen rigtig eller forkert mde at gre det p. Det vigtigste er, at din sn eller datter ved, at du vil lytte, og har tillid til dig. Det kan vre en id at tale mere generelt om, hvad der er et godt forhold. Ls eventuelt de gode rd til, hvordan man kan starte en samtale om emnet.
Det er vigtigt at bryde tavsheden og tabuet tal om det, diskutr det med hinanden, lg mrke til, hvad der sker omkring Jer og vr ikke bange for at gribe ind og hjlpe, hvis I mder et offer.
Konsekvenser af krestevold
Unge kvinder bliver triste og fr smerter nr kresten er voldelig
Kvinder i 16-24 rs alderen som udsttes for fysisk vold af en kreste, fr oftere helbredsproblemer end kvinder, som udsttes for anden vold end krestevold. Sammenlignes kvindelige ofre for krestevold med kvinder, der har vret udsat for anden vold end krestevold, og med kvinder, der ikke har vret udsat for vold, rapporterer de hyppigere tristhed, depression, hovedpine, mavesmerter, svimmelhed og svnproblemer. Volden medfrer ogs oftere skader, ssom blodudtrdninger og hudafskrabninger. Der er betydelig flere krestevoldsofre, som bruger beroligende medicin. Der er flere, som rapporterer selvmordsforsg.
Det er bemrkelsesvrdigt, at krestevold synes at medfre flere helbredsproblemer end andre former for vold blandt de unge kvinder, og ikke alene psykiske problemer men ogs flere direkte skader.
Trivsel- og helbredsflger af vold blandt unge kvinder, som har vret udsat for krestevold, anden vold eller ingen vold (i procent).
Tallene stammer fra rapporten "Unge og krestevold i Danmark", som Statens Institut for Folkesundhed ved SDU udgav i 2008.
P trods af, at omkring to trediedele af ofre til krestevold fr fysiske skader og generelt rapporterer drligt helbred, f.eks. har knap halvdelen psykiske problemer, s sger strstedelen (77 procent) ikke hjlp efter volden. Kun omkring hver fjerde af de kvinder som har vret udsat for krestevold, har sgt hjlp enten blandt venner og familie eller hos professionelle behandlere eller myndigheder.
Kampagne om krestevold
(13.03.) Det Kriminalprventive Rd og Minister for Ligestilling lancerede den 13.3.2009 en kampagne om krestevold, som bl.a. omfatter hjemmesiden www.ditforhold.dk.
Baggrunden er SIF-rapporten "Unge og krestevold" fra 2008. Den konkluderede, at unge kvinder mellem 16 og 20 r har strre risiko for at blive udsat for krestevold end kvinder over 20 r. Derfor har Det Kriminalprventive Rd og Minister for Ligestilling mlrettet kampagen om krestevold mod de unge.
Hjemmesiden www.ditforhold.dk er blevet til i et samarbejde mellem Det Kriminalprventive Rd, Ligestillingsafdelingen, Foreningen for brn og unge i voldsramte familier og Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK).
P hjemmesiden skriver de, "Baggrunden for indsatsen er en rapport om unge og krestevold, som Statens Institut for Folkesundhed udgav i 2008. Rapporten viste tydeligt, at der er behov for en forebyggende indsats p omrdet. I rapporten var der ogs en rkke udsagn fra unge drenge og piger om, hvad de mente kunne vre en del af en samlet indsats. Et af elementerne, de unge foreslog, var en hjemmeside med rd, hjlp og vejledning."
Formlet med hjemmesiden er at prsentere oplysning, tilbud og rdgivning. Hbet er at bidrage til at forebygge vold i unges kresteforhold ved blandt andet at skabe strre opmrksomhed om emnet og vre med til at bryde det tabu, der er p omrdet.
Tilbud til unge
Der er ingen srlige tilbud til unge under 18 r! Det er srdeles beklageligt, da krestevold foregr for unge helt ned til 8-9.klasse.
De er henvist til kommunernes socialforvaltninger eller ungerdgivninger, der ikke er specialiserede i at tage sig af voldsramte unge. Alle, uanset alder, kan ringe til LOKKs Hotline p tlf. 7020 3082, men er det nok!
Hvis man som ung bliver udsat for krestevold, har man en strre risiko for senere at blive udsat for partnervold. Ved at forebygge krestevold kan vi samtidig forebygge partnervold senere i livet og dermed sikre, at brn ikke udsttes for vold i familien. Der er derfor et stort behov for at f brudt tabuet og tavsheden omkring volden.
Undervisningsmateriale:
Dit liv - dit forhold - dit valg
Materialet skal bruges i undervisningen p skoler og ungdomsuddannelser fra 7. klasse og opefter. De unge vil ogs kunne bruge hjemmesiden individuelt. Der sendes en DVD til samtlige folkeskoler, privatskoler og efterskoler i Danmark.
Dilemmaspillet
Det interaktive spil Fest eller fiasko? er opbygget sdan, at spilleren placeres i et dilemma med forskellige muligheder for at vlge de kommende scener. Det handler ikke om at trffe de rigtige eller sikre valg, men derimod om at prve sine egne grnser af.
Dokumentarfilm Nr krlighed gr ondt er en film, der overordnet lgger op til debat. Den fremmer viden med afst i det konkrete sprgsml: Hvad er en god kreste?.
I filmen mder vi fire unge, som har kmpet sig fri af kresteforhold prget af psykiske og fysiske overgreb og ydmygelser. I filmen bryder de det store tabu og fortller benhjertigt om deres oplevelser. De taler om at blive fanget i mnstre, om at f delagt troen p sig selv, om angst og hblshed.
Gennem personlige fortllinger fra unge, der har oplevet krestevoldens udtryk i mange former, og et dyk ned i en rkke relevante temaer (respekt, grnser osv.), er filmens form genkendelig, nrvrende, men ogs konfronterende. Mlgruppen bliver sledes tvunget til at lytte og selv tage stilling.
Filmen klder de unge bedre p til at blive bedre krester.
Tonen i filmen er konstruktiv, men ogs provokerende, s den konfronterer de unge med deres egne handlemnstre.
Filmen Nr krlighed gr ondt kan ses p LOKKs hjemmeside: www.hjerteogsmerte.dk
Til filmen findes ekstramateriale, som giver de unge muligheder for at f viden om, hvad andre har gjort og hvilke erfaringer, som venner, veninder og forldre fik, da de blev konfronteret med, at en af deres nrmeste har vret i et kresteforhold prget af vold og overgreb.
Ekstramaterialet indeholder bl.a. debatfilmen "Tro, hb og krlighed". Kan en muslim, en mormon og en kristen enes om, hvordan man er en god kreste?
Ls mere p
www.hjerteogsmerte.dk
www.emu.dk/gym/elever/hjerteogsmerte
www.ditforhold.dk
www.si-folkesundhed.dk
Oprettet 07-09-2009. Senest opdateret: 03-10-2010
