Pornografi
Lidt historie:
Ordet pornografi stammer fra de grske ord porne der betyder prostitution og grafin som betyder beskrivelse, pornografi betyder sledes billedliggrelse af prostitution eller litteratur som handler om prostituerede, men med det klare forml at beskrive den forbudte eller skjulte seksualitet p en bevidst sansepirrende mde.
I ldre tid talte man i den forbindelse om 'utugtige skrifter og billeder', og utugt var igen egentlig blot alle former for ugteskabelig sex, ogs kaldet hor, men ordet pornografi kom til at betegne alt der var seksuelt anstdeligt og derfor ogs forbudt efter dansk straffelov med mindre der var tale om skaldt kunstnerisk fremstilling.
I 1967 blev pornografiske tekster legaliseret i Danmark, og kun to r senere, i 1969, blev billedpornografien ogs frigivet. Danmark var det frste landet i verden, der tillod pornografi, og i begyndelsen af 1970erne var pornografi i nogle r en stor eksportvare, som gjorde Danmark bermt og berygtet internationalt.
Danmark er stadig et af de lande i verden, der har den mest liberale pornografilovgivning. Brnepornografi og anden pornografi, der involverer lovbrud, som for eksempel dyresex, er forbudt. Det er heller ikke tilladt at slge pornografi til brn under 16 r.
Da pornografien blev frigivet i 1967 var det et led i en kulturradikal strmning. Pornografien var en del af et seksuelt frigrelsesprojekt. Man ville gre op med tabuer og finde frem til en sand og naturlig seksualitet, der ikke var hmmet af forbud og restriktioner.
|
|
I dag, over 30 r senere, fylder pornografien mere end nogen sinde. Pornografien er blevet en industri, og der omsttes rligt for mange millioner kr. Og intet sted er kvindekroppen pornoficeret og kommercialiseret s voldsomt som i den vestlige verden. |
Pornoficering af det offentlige rum
Det offentlige rum er blevet mere og mere seksualiseret, og pornografiens billedsprog er blevet helt almindeligt i bde reklamer og mode. I fjernsynet sendes der pornofilm p kanaler og p tidspunkter, der ogs gr dem tilgngelige for brn.
Reklamer smkker konstant knsstereotyper med manden som subjekt, der beskuer kvinden som objekt, i hovedet p os. Dette synes vi er problematisk for begge kn, fordi de reprsenterer netop de krops- og knsstereotyper, som vi gerne vil gre op med og er trtte af at blive sammenlignet med og vurderet ud fra.
Det er umuligt at forsge at forhindre seksualiseringen af det offentlige rum. Men det vigtigt at ruste brn og unge bedre til at manvrere i det moderne seksualiserede samfunds- og kulturrum, og det krver langt bedre vejledning og metoder end dem man hidtil har anvendt.
Pornografi som "mainstreaming"
Den betegnelse, der bedst karakteriserer pornografiens nuvrende placering i vores kultur er "mainstreaming". Den engelske medieforsker Brian McNairs kalder tendensen "porn chic" og begrebet betegner den kulturelle proces hvor pornografi glider ind i vores hverdagsliv, som et alment accepteret, og ofte idealiseret kulturelt element.
Pornografien er altid blevet kritiseret af feminister p grund af det kvindehad og den kvindeforagt som strstedelen af pornografien udtrykker. I Danmark er det dog frst i de senere r, at der er opstet protestgrupper mod pornoficeringen af det offentlige rum.
Mske er det ved at vre tiden, hvor vi skal revurdere fnomenet pornografi? Men i Danmark har vi ikke har srlig gode traditioner for at diskutere og udvikle vores holdninger til pornografi. Det forhold, at Danmark var det frste land i verden, der legaliserede billedpornografien, har gjort det vanskeligt, ja nste umuligt at forholde sig kritisk til pornografi i den offentlige debat uden at blive defineret som pornomodstander, der forsvarer en fortidig seksualmoral.
Fnomenet peger p et interessant paradoks i den aktuelle seksualitetskultur: p den ene sider er seksuel frigrelse defineret som frihed til at tale om alle aspekter af den menneskelige seksualitet, p den anden side medvirker denne id til at begrnse, hvad der rent faktisk kan tales om. En kritisk tilgang til det seksuelle frigrelsesprojekt, der diskuterer udstrkningen af projektets succes er s godt som umulig.
Alligevel er der ikke andre veje, for hvis vi undlader at forholde os kritiske, stter vi os samtidig udenfor indflydelse p de seksualitetskulturelle forandringer.
Pornografi - en guide til kb af kroppe
Som nvnt betyder ordet pornografi beskrivelse eller billedliggrelse af prostitution. Man kan sledes sige, at pornografi er en beskrivelse af den prostituerede kvindes handlinger eller de handlinger den mandlige fantasi nsker hun skal foretage.
Pornografi er ikke stationr, men et historisk fnomen som konstant udvikler sig i takt med det omliggende samfund.
Dominansen mellem mnd og kvinder er klar. Manden er den bevidste aktive part, kvinden den ubevidste passive et objekt klar til brug.
Pornografi viser en seksualitet med forvrnget knsopfattelse, underkastelse og brutalitet. Pornografi er nedvrdigende, er udtryk for hvn og sexisme ligesom den viser en indiskutabel mulighed for seksuel tilfredsstillelse hvor som helst og med hvem som helst.
Prostitution og pornografi har indflydelse p hvordan vi fr mulighed for at leve vores liv, det har indflydelse p mnds generelle syn p kvinder og er derved bl.a. med til at hindre ligeln og lige muligheder i samfundet.
Kunstigt skabte behov
Sammenhngen mellem porno og prostitution viser sig ogs ved, at den stadig mere ekstreme pornografi som en visuel fremstilling af prostitutionens seksualiserede vold mod kvinder, opstr som nsker fra manden til kvinden i prostitution. Pornografiens mange mnd om en kvinde, urin- og fkalsex, fist fucking m.m. inspirerer prostitutionsbrugeren til at krve de samme ekstreme ydelser hos kvinderne i prostitution. Nr nye grnser bliver overskredet og gjort til mainstream inden for pornoindustrien dukker de op i prostitutionen som en ydelse mnd mener, at de har krav p at f tilfredsstillet af en kvinde om de s skal kbe hendes krop til formlet . Og hvor danske kvinder i prostitution afviser, der findes jo altid de importerede, de retslse.
Pornografi fastholder begge kn i stereotyper -. stereotyper der er medvirkende til dannelse af bde mnd og kvinders seksuelle identitet.
Jo mere ekstrem og grnse overskridende pornografien er, jo flere penge til pornoindustriens svulmende milliardforretning. Omkring 90% af al pornografi produceres i Californien og man mener her, at internettet vil 10-doble indtgten over de nste par r. Det er en forretning der lever af at skubbe grnserne stadig lngere og lngere ud, for hvad man kan tillade sig at bruge kvinder til.
Fri adgang til pornografi gennem de sidste 35 r, har ikke gjort os mere liberale og frigjorte tvrtimod fastholder pornografien os undigt i stereotype knsopfattelser. Da pornografien blev frigivet, var det ud fra et nske om seksuel frihed, efter i rhundrede at vre omgrdet med tabuer og moraliseringer. Friheden varede kort og blev hurtigt aflst af den kapitalistiske ideologi om, at alt hvad der kan slges skal slges, selv vore kroppe. Og hvor behov ikke findes vil pornoindustrien stte en re i at skabe dem.
At kvinder og mnd har lige vrd nvnes allerede i FNs verdenserklring fra 1948, hvis omdrejningspunkt var at afskaffe al diskrimination af kvinder. FNs generalforsamling vedtog i 1979
the Convention on the Elimination of All forms of Discrimination against Women (CEDAW).
I forordet til konventionen str der bl.a. at diskrimination imod kvinder hmmer fremgang i samfundet og familiens velstand. Endvidere ppeges det bl.a. at et lands fulde og hele udvikling krver strst mulig deltagelse af mnd og kvinder p lige fod p alle omrder.
Af omrder, hvor konventionen taler om, at der skal sttes ind imod diskrimination og/eller skabe lige muligheder, kan bl.a. nvnes prostitution og handel med kvinder.
Et samfund der accepterer kvinder som en handelsvare og til og med fastholder en gruppe kvinder i en stigmatiseret subkultur, er et samfund langt fra reel ligestilling mellem kvinder og mnd.
Brnepornografi
Pornografi med brn er seksuelle overgreb mod brn p billeder, film eller video. Overgrebene er gjort tilgngelige p internettet og udveksles af mennesker med en seksuel interesse i brn. 
Mens tegnet brnepornografi er forbudt i Sverige, er det helt lovligt herhjemme. En svensker er netop blevet dmt for besiddelse af mangategneserier, der indeholder tegnet brneporno. Forskere har tidligere udtalt, at tegnet brneporno kan have en skadelig effekt, og Socialdemokraterne arbejder nu (i 2010) p et forbud mod tegnet brneporno.
Mngden af brnepornografi vurderes at vre strkt stigende p to mder. Dels bliver der produceret mere materiale, fordi produktionen er blevet s enkel. Dels bliver det materiale, der produceres, kopieret og gjort tilgngeligt mange steder. Selvom politiet konfiskerer materialet p n server, s findes det allerede i 10 eller 10.000 kopier andre steder i verden.
Der er ingen systematiske undersgelser, der kan sige prcist, hvor stort omfanget er. Politiet i forskellige lande har optrevlet adskillige store netvrk eller klubber p Internettet, hvor materiale udveksles. I sdanne klubber, stilles som krav til nye medlemmer, at de leverer billeder med brnepornografisk indhold - det kan dreje sig om op til mange tusinde billeder.
Da den internationale brnepornoring "Wonderland" blev afslret i 1998, kom politiet alene i England i besiddelse af 750.000 billeder af brn, hvoraf en meget stor del havde pornografisk indhold. Billedmaterialet viste mere end 1200 forskellige brn, som havde vret udsat for seksuelle overgreb. En enkelt af dem helt ned til tre-mneders alderen.
I Danmark giver politiarbejdet ogs resultater. Siden 1996 er antallet af sigtelser for besiddelse af brnepornofi steget drastisk. Stigningen kan ses som et udtryk for flere forskellige faktorer: Antallet af internetbrugere er blevet strre, opmrksomheden og antallet af anmeldelser er blevet strre; og politiets faglige og tekniske ressourcer er blevet get.
Ofrene for seksuelt misbrug via internettet
Det er fortsat meget lidt viden vi har om brn, der optrder p brnepornografiske billeder. Politi og myndigheder har kun kunne identificere ganske f af de brn, der kendes fra ulovligt Internet-materiale. I den veldokumenterede wonderland-sag er kun 16 ud af 1263 omfattede brn blevet identificeret. Hamlet-sagen i 2002 er frste gang mere end 45 brn er blevet fundet og hjulpet efter at seksuelle overgreb blev filmet.
Det er grundigt dokumenteret at mennesker kan pfres store skader, hvis de udsttes for seksuelle overgreb som brn. Til gengld eksisterer der endnu ikke nogen konkrete undersgelser af, hvordan det pvirker et barn, at et seksuelt misbrug fotograferes eller filmes og offentliggres p internettet. Dt, vi ved er, at et barn der har vret offer for et filmet overgreb, resten af livet skal leve med bevidstheden om, at billederne af overgrebet cirkulerer rundt p internettet - og mske ses af naboen eller skolelreren.
Det er hjst tnkeligt, at tilstedevrelsen af et kamera i en overgrebssituation pvirker offeret voldsomt. Erfaringer fra det svenske Red Barnets behandlingsklinik for seksuelt misbrugte brn peger blandt andet p flgende konsekvenser:
Det er en vigtig opgave for politi og myndigheder at identificere de brn, som udnyttes til produktion af brneporno. Opgaven kan ikke prioriteres hj nok: billeder og film er beviser p delggende misbrug, og ofrene har brug for terapi og hjlp til at komme gennem den traumatiske oplevelse af at vre blevet udnyttet seksuelt og samtidig vide, at billeder af misbruget cirkulerer frit p internettet. Ls mere om hvad du skal gre, hvis du bliver opmrksom p seksuelt misbrug af et barn. (Kilde: Red Barnet).
Nu tilbyder politiet en tjeneste, s alle kan tjekke, om der er filter p deres forbindelse.
Mange gange kan en uskyldig sgning lede n hen til sider, som man bestemt ikke har lyst til at se. S nu kan du tjekke, om du og din familie er sikret mod brneporno p jeres internetforbindelse.
Siden 2005 har mange danske internetudbydere, heriblandt TDC, blokeret mod brneporno. Men der er stadig udbydere, der ikke har sat blokeringen op, s sider med ulovligt brnepornografisk materiale ikke vises.
Blokeringen sker efter en liste af domnenavne, som vedligeholdes af Rigspolitiet. Stder du p sider, som ikke findes p listen, skal du melde det til politiet via denne blanket hos Politi.dk.
Tjek om du er omfattet af filteret hos Politi.dk.
Oprettet 8.11.2004. Senest opdateret: 03-10-2010