Prostitution og kvindehandel
| Prostitution er overgreb og vold mod kvinder Accept af prostitution er grundlggende udtryk for en accept af, at den prostitueredes krop er en vare. Forestillingen om prostitution som kvindens ldste erhverv, er udtryk for en vrangforestilling om den enkeltes rderet over egen krop. Men handlefrihed har man kun, hvis man har flere valgmuligheder. Sdanne valgmuligheder har den prostituerede ofte ikke haft. |
Det er vigtigt at vi gr op med myten om den lykkelige prostituerede. Flertallet af prostituerede lever et usselt liv med risiko for overfald, voldtgt, knssygdomme, angst og depression. Ingen andre steder i vores samfund accepteres det, at et arbejdsliv kan pfre s voldsomme skader. Ingen andre steder i vores samfund har man lov til at behandle hinanden med s mange skader til flge.
Flgevirkninger for prostituerede:
Det fr ofte langsigtede og delggende konsekvenser, nr en kvinde m lade sin krop invadere af mske tusinde mnd, hun ikke selv har lyst til.
For at overleve, m hun slukke for evnen til at fle og mrke. Men prisen kan vre, at det bliver stadig svrere, at tnde for flelserne igen. Kvinden risikerer at udvikle flelseskulde overfor andre mennesker, depressioner og manglende evner til at mrke sig selv og egne behov.
I Ugebrevet Mandag Morgen 30/1998 fremgik det bl.a., at prostitution er et af de farligste erhverv overhovedet. Prostituerede lider nemlig ikke kun strk fysisk overlast. De psykiske konsekvenser er mindst lige s alvorlige som granatchok og andre krigstraumer. MM henviste til en undersgelse af prostitueredes arbejdsmilj.
Iflge undersgelsen var de prostitueredes arbejdsforhold kendetegnet ved vold: 73 pct. af de interviewede havde vret udsat for vold i lbet af deres karriere som prostitueret. 62 pct. var blevet voldtaget en eller flere gange, og 68 pct. var blevet truet med vben. Men det er ikke kun volden der skaber massive psykiske forstyrrelser. Selve arbejdet som prostitueret, mener forskerne, skaber traumer. Det svarer udmrket til en tidligere, dansk undersgelse, Daphne-syndromet. Her angav 6 ud af 10 prostituerede, at de havde fet psykiske ar af deres erhverv.
Sammenhng mellem prostitution og seksuelle overgreb
Andre undersgelser peger p, at langt de fleste kvinder i prostitution har opvkster bag sig fyldt med omsorgssvigt, vold, seksuelle overgreb, incest, misbrug, anbringelser osv. Der er alts tale om mennesker som i forvejen er voldsomt belastede.
I krisecentrene har man gennem samtaler med voldsramte kvinder erfaret, at der er en tydelig sammenhng mellem det at vre voldsoffer og at have vret udsat for seksuelle overgreb i barndommen. Det samme glder prostituerede, fordi incest, voldtgt og andre overgreb, som aldrig er blevet bearbejdet, har frt til selvhad og selvdestruktiv adfrd og kastet kvinderne ud i prostitution.
Undersgelser blandt prostituerede i USA viser, at mellem 65% og 90% af de adspurgte havde vret udsat for incest. En undersgelse publiceret i The Council for Prostitution Alternatives, Portland, Oregon Annual Report 1991 viser, at 85% af de prostituerede havde vret udsat for seksuelt misbrug i barndommen mens 70% havde oplevet incest.
At gre kb af prostitutionsydelser ulovligt
Prostitutionen i Danmark er stigende, og prostitution handler primrt om mnd der kber kvinder.
Et humant og ligestillet samfund br ikke under nogen omstndigheder acceptere, at mennesker misbruger andre for at tilfredsstille egen behov.
Prostitution og handel med kvinder (trafficking) betinger et samfund med manglende ligestilling mellem mnd og kvinder. Hvis vi vil et samfund, hvor kvinder ikke er noget man kber, men derimod noget man respekterer, s bliver vi ndt til at forbyde kb af prostituerede. Problemet er, at prostitution har indflydelse p hele den mde vi kigger p kvinder og ligestilling. Du kan ikke det ene jeblik kbe en kvinde og tvinge hende p kn, for s respektere en anden kvinde lige bag efter.
Vi accepterer ikke, at det er muligt at kbe et andet menneske til at udfre en seksuel handling.
Derfor opfordrer vi de danske politikere til at komme den stigende prostitution og undertrykkelse af kvinder til livs ved at forbyde kb af prostituerede. En kriminalisering vil betyde, at danskerne ndrer holdning til prostitution. Et forbud vil have en prventiv effekt, fordi frre s tr g til en prostitueret.
En lov der kriminaliserer kbet af prostitutionsydelser vil ikke i sig selv kunne lse problemet, men alligevel siger loven noget om samfundets holdning, den giver strke signaler om hvad samfundet finder acceptabelt, og vi vil med en sdan lovgivning f en ungdom der vokser op med en bevidsthed om at kvinder ikke er til salg.
Forbyd sexkb!
"Virkeligheden for de prostituerede, bde narkoluderen og den importerede thailandske massagepige, kan ikke lngere forties. Alle fraserne om den lykkelige luder og sex som vare mellem frie aktrer og argumentationen om, at det er bedre med ludere end flere voldtgter, m ophre. Prostitution er t menneskes lyster der udleves p bekostning af et andet menneskes livskvalitet. Det er r magt, hvor liderlighed i kombination med penge kan udbytte andres behov for penge. Det kan ikke lngere fortstte med offentlig accept.
Prostitution m bekmpes som led i en bevidst strategi. Det betyder bl.a. et fokus p, at det ikke er et frit marked mellem ligevrdige parter, man bevger sig ind p, nr man kber sex. Det er et marked styret af kyniske bagmnd. Man opretholder regulr slavehandel og man bidrager til at holde organiseret kriminalitet med vold, narko og vben krende. Man kopulerer samtidig i en social tragedie, der oftest har en lidelseshistorie s lang som et ondt liv i bagagen, fyldt med voldtgter, incest, omsorgssvigt, misbrug, vold, tvangsfjernelser og manglende chancer i tilvrelsen. " (Villy Svndal: Forbyd prostitution. Information 8.9.2005).
Prostitution som en sikkerhedsventil?
Prostitutionen ses ofte som en sikkerhedsventil for seksuelle behov. Et hyppigt anvendt argument er, at prostitution forhindrer voldtgter. Det er desvrre forkert. Antallet af anmeldte voldtgter er stigende p trods af, at antallet af prostituerede i Danmark er steget markant gennem de sidste 10 r. Kriminalisering af prostitutionskunder kan ikke fjerne al prostitution. Men lovgivningen er med til at ndre den mde, vi ser samfundsmssige anliggender p. Lad os sl fast, at det ikke er en menneskeret at f tilfredsstillet sin seksualitet og at alternativet til prostitution ikke er voldtgt.
Hjlp til at komme ud af prostitution
Kvinderne skal tilbydes hjlp til at komme ud af prostitution eller en hjlp, som kan gre deres hverdag lettere. Der skal laves langt mere opsgende arbejde p gaden og p bordeller for at oplyse kvinderne om deres muligheder for at komme ud af prostitution, f lgehjlp og kondomer.
Kvinder, der nsker at forlade prostitution, skal tilbydes hjlp til at starte en ny tilvrelse. De skal tilbydes psykologisk rdgivning, hjlp til ny bolig i en anden by og til at f styr p konomien og komme i gang med en uddannelse.
Kvindehandel over grnser (trafficking)
Prostitutionen i Danmark afspejler den globale fattigdom, og desvrre tager handlen med kvinder til. Fattigdom, krig, bne grnser og vold medvirker til at ge antallet af mennesker fra steuropa, der sger job i Vesten. Mange kvinder befinder sig pludselig p den forkerte side af loven i et fremmed land, og det tvinger dem ud i prostitution.
Handel med kvinder til prostitution er et voksende problem. Trafficking er moderne slaveri. Det er diskriminerende, uvrdigt og en meget alvorlig forbrydelse.
Nr det lykkes at drive forretning med kvinder over landegrnser og handle dem i Danmark, er det blandt andet fordi bagmndene kan lukrere p vores traditioner: dobbeltmoral og berringsangst overfor prostitution.
Handlede kvinder i prostitution, br betragtes som et ekstremt symptom p den knsspecifikke, konomiske ulighed, der ligger bag prostitution, uanset nationalitet.
Det er vigtigt at begrnse denne udnyttelse af kvinder og fastholde fokus p, at handel med kvinder er en grov krnkelse af menneskerettighederne.
Handel med kvinder er det samme som menneskehandel
Danmark har undertegnet og ratificeret FN-konventionen fra 2000 om transnational organiseret kriminalitet samt tilhrende protokol (Palermo-protokollen) om handel med mennesker, herunder srligt kvinder og brn. Protokollen udgr grundlaget for Europardets konvention fra 2005 om indsatsen mod menneskehandel, som Danmark undertegnede den 5. september 2006 og ratificerede d. 19. september 2007.
Palermo-protokollen stter fokus p den kriminelle handel med mennesker, srligt kvinder og brn, der handles til prostitution.
Den siger bl.a.:
Tusinder af kvinder slges
Omfanget af menneskehandel er i sagens natur svrt at klargre. Men EU, FN og internationale organisationer sknner, at mellem 20.000 og 500.000 mennesker hvert r slges til Vesteuropa.
Mindst 120.000 kvinder og brn er, iflge EU-Kommissionen, ofre for menneskehandel i de vesteuropiske lande og den organiserede kriminalitet p dette omrde er voksende. En stor del af kvinderne kommer fra steuropa. I Danmark ansls det, at der findes mellem 2.000 og 2.500 udenlandske prostituerede, hvoraf en del er ofre for kvindehandel.
|
Bekmp handel med kvinder |
|
Vi skelner ikke mellem tvungen og skaldt frivillig prostitution, men for at bekmpe kvindehandel (trafficking) m vi bekmpe den hjemlige adgang til prostitution.
Vi m stte fokus p eftersprgslen, den eftersprgsel, som har betydet en markant stigning af antallet af kvinder i prostitution i Danmark - samt den kendsgerning, at Danmark gennem de sidste 20 r stt har get antallet af udenlandske kvinder i prostitution samt skabt et marked for kvindehandel af groveste art.
En stadig stigende gruppe af udenlandske kvinder er ofre for kvindehandel. Ofrene transporteres til landet af organiserede bagmnd, som isolerer kvinderne og fastholder dem i et udbytningsforhold. Kvinderne er oftest bange for at udtale sig af frygt for repressalier fra bagmndene og er ogs bange for at kontakte politiet.
Danmark har lavet en handlingsplan for at bekmpe kvindehandel og indgr i europiske netvrk for at sikre en bred indsats og for at koordinerer indsatserne med andre europiske lande.
Det er regeringens klare ml at forhindre at kvinder handles til Danmark, ligesom det er mlet at sttte de kvinder, der allerede er blevet ofre for kvindehandel. Regeringen lancerede i december 2002 p den baggrund en handlingsplan til bekmpelse af kvindehandel. Handlingsplanen omfatter konkrete initiativer til sttte for ofrene her i Danmark og til forebyggelse af handel og genhandel af kvinderne. Disse blev ivrksat i 2003 og fortsat i 2004.
Indsatsen nu retter sig mod sttte og rdgivning til ofrene for kvindehandlen, herunder sttte p gadeplan og forberedt hjemsendelse samt videreuddannelse af fagfolk med henblik p at styrke samarbejdet til sttte af ofrene og bekmpelse af kvindehandlen. Ls mere p Servicestyrelsens hjemmeside www.centermodmenneskehandel.dk
Ny kampagne mod kvindehandel 2011 "Ud med bagmndene"
Oplysningskampagnen Ud med bagmndene stter fokus p menneskehandel til prostitution. Formlet er at oplyse om menneskehandel og begrnse eftersprgslen efter handlede kvinder til sexindustrien.
Kampagnen skal:
Kampagnen er udarbejdet af Center mod Menneskehandel i Servicestyrelsen.
Se mere p kampagnesitet www.ud-med-bagmaendene.dk eller flg os p Facebook.
**********************
Handel med brn
Handel med brn - ogs kaldet trafficking - er et globalt fnomen. Et skn lyder p, at ca. 1.2 mio. brn bliver trafficked hvert r. Handel med brn kan have mange forskellige forml, men ofte bliver brnene solgt til prostitution, udnyttelse til kriminalitet eller tvangsarbejde. Nogle brn bliver handlet af kriminelle netvrk, andre slges af deres, som regel, fattige familier.
| Generelt bliver flere piger end drenge trafficked, hvilket bl.a. skyldes, at piger i en del lande har lavstatus og dermed ikke i samme omfang som drenge kommer i skole. Det forringer naturligvis pigernes muligheder for at f et arbejde og dermed bliver de en konomisk byrde for familien. De mennesker, der tjener penge p at slge andre (de skaldte traffickers), udnytter disse fattige og srbare brn og unge, der hber p et bedre liv i et andet land. Disse afrikanske gadepiger p billedet drmmer om at blive gift med en rig udlnding |
 |
Det sker ogs, at brn bliver trafficked internt i deres eget land, f.eks. fra et fattigt landomrde til hovedstaden. Her ender mange af brnene p bordeller, hvor de ofte bliver udnyttet af bde lokale og turister. I begyndelsen bliver brnene ofte lovet et almindeligt arbejde, men nr de kommer frem til bestemmelsesstedet, er virkeligheden en anden. Nu str de mske i en fremmed kultur, kender ikke sproget og bliver ofte afkrvet penge af deres traffickers for transport, mad osv. Den gld, de har opbygget til deres traffickers, kan bruges til at presse dem ud i f.eks. prostitution for at betale lnet tilbage.
De fleste brn, der bliver misbrugt i de rige vesteuropiske lande, kommer fra Central- og steuropa, Balkan og visse lande i Afrika og Asien.
Ls mere her:
Servicestyrelsen:
Film:
"Nr mnen er sort".
En ny dokumentarfilm "Nr mnen er sort" af Anja Dalhoff illustrerer trafikken af handlede kvinder fra Nigeria til Kbenhavn og fortller om den slavetilvrelse, som disse kvinder lever i. Filmen vistes p TV2 den 13. marts 2007 og kan fra begybdelsen af april 2007 lnes via folkebibliotekerne fra Det Danske Filminstitut.
"Lilja 4-ever " (Lilja forever).
Lilja voksede op i et postkommunistisk Rusland uden fremtidsmuligheder og blev narret til at rejse til Sverige med lfter om job og fremtid. Men i Sverige mdte en mand op p flyvepladsen. Han bad om passet, krte hende til en lejlighed med en sofa som eneste inventar og med persienner og plasticskke for vinduerne s naboerne ikkke kunne kigge ind.
I llejligheden holdtes Lilja indesprret nr hun ikke blev krt rundt til kunder for at skndes, fornedres og voldtages. Efter en tid lykkedes det hende at flygte men ender med at beg selvmord. Filmen har vret vist i TV og kan fs p dvd.
Oprettet 25-08-2009. Senest opdateret: 27-10-2010
