Til forsiden

 

Stalking og forflgelse - et overset problem

Mange danske kvinder   oplever at blive forfulgt af ekskrester eller ukendte personer. De offentlige myndigheder er ofte ude af stand til at gre noget ved problemet, fordi forflgelse ligger i en juridisk grzone.

Hvad er stalking?

Stalking som fnomen
Karakteriseres som en srlig type af adfrd og aktiviteter, der af den enkelte opleves som unsket, gentaget og vedvarende, som er forstyrrende for offerets liv.

Adskilt kan hver enkelt handling eller aktivitet, i mange tilflde synes uskyldig og harmls, - men set i en sammenhng, og set i forhold til stalker / offer relationens historie, kan aktiviteterne opleves meget skrmmende, indtrngende og forstyrrende p et andet menneskes liv. 

Stalking kan indbefatte mange forskellige typer af adfrd og aktiviteter, men flles for dem alle er, at de er unskede, er vedvarende og i mange tilflde frygtskabende for offeret.

Stalking definition: - En konstellation af adfrd og hndelser der pfres et andet menneske, og som opfattes som gentagen ptrngende og unsket kontakt og kommunikation. (Mullen, Pthe, Purcell & Stuart, 1999: Study of Stalkers) 

Stalkingens ptrngende adfrd karakteriseres endvidere som; forflgelse, ulovligt ophold omkring offeret, overvgning samt alle former for kommunikations- og kontaktforsg via breve, mails, sms, gaver o.l. Stalking er intimiderende og ofte frygtskabende.

Stalking er ikke chikane, men chikanen er en del af stalkingen.

Frygt er ikke altid et udtryk for stalking, men frygt er ofte en del af stalkingens effekt p offeret.

Hvem er det der stalker

Hvordan kan man genkende en stalker?Det kan vre svrt, for de ligner alle andre mennesker.

Stalkeren er typisk en mand og i f tilflde en kvinde. De kan vre yderst behagelige og charmerende personer, nogen kan virke kejtede og andre socialt mindre kompetente.

I langt mere end halvdelen af tilfldene, er stalkeren en person som offeret kender i forvejen. I omkring en tredjedel af tilfldene er stalkeren en helt fremmed.

I f tilflde er stalkeren reelt psykisk syg. I de fleste tilflde er han psykisk ustabil og man kan genkende ham p visse psykologiske karaktertrk hvor han er jaloux, dominerende, manipulerende, humrsvingende, har aggressive tendenser, lavt selvvrd, klbende adfrd, sygelig forelskelse og  selvoptagethed.

Stalkere kan vre meget vedholdende. Gennemsnitligt varer et forlb godt 2 r, men der er set forlb, der varede 5, 10, 20 r! 

Stalkere synes at vre bedre stillet uddannelses- og erhvervsmssigt, end andre personrelaterede kriminelle.

Stalkere kan inddeles i 5 grundtyper: 

1. Den afviste: Er blevet afvist af et andet menneske, som kan vre en partner, kreste, date, ven, nabo, bekendt og lignende. Denne type kan vre meget vedholdende, typisk i flere r. De opfatter ofte sig selv som offer. Gruppen anses for at vre den strste, med en meget stor andel af tidligere intim stalker/offer relation. Det er den gruppe med den strste sandsynlighed for vold og anses samtidig for at vre den relativt farligste gruppe. 

2. Den intimitetssgende: nsker at etablere en intim relation med et udvalgt andet menneske. Er typisk meget vedholdende og uanfgtet af offerets negative respons. Findes ofte i gruppen der stalker bermte. 

3. Den inkompetente: Sger en partner gennem metoder der i sig selv har en modsatrettet virkning. Udviser typisk forskellige grader af nedsatte sociale funktioner, i srdeleshed i forhold til at kurtisere. Stalker typisk over kortere forlb 

4. Den hvngerrige: Forflgelsen opstr som en respons, p stalkerens oplevelse af krnkelse eller fornrmelse, hvor stalkingadfrden har til sigte at hvne og retfrdiggre dette. Drives af behovet for at skabe frygt og at spolere offerets liv.  

5. Den psykopatiske: Er relativt sjlden. Sger at opn seksuel tilfredsstillelse og kontrol. Mens tilfredsstillelsen vil vre en indbygget del af stalkingen, s vil adfrden typisk best i forberedelse til overfald. I modstning til den hvngerrige har stalkeren ikke til hensigt at skrmme eller advare fr det fantaserede eller planlagte overfald.

Hvem bliver stalket?

Stalking kan ramme enhver!
Mange mener at stalking er noget der kun sker for bermtheder. Intet kunne vre lngere fra sandheden!

Langt strstedelen af stalking ofrene er ganske almindelige mennesker - bde kvinder og mnd - og kun ganske f procent er kendte og bermte personer.

Strstedelen af ofrene, mere end 80%, er gennemsnitlige kvinder - studerende, uddannede, ikke-uddannede, erhvervsaktive kvinder i arbejde, arbejdslse og husmdre. Kun omkring 20 % af ofrene er mnd.

I omkring 2/3 af tilfldene er offer og stalker bekendt med hinanden enten som eks-krester, eks-dates, tidligere eller nuvrende gteflle, som naboer, som kollegaer, som bekendte eller som familiemedlemmer. 

I henved 1/3 af tilfldene er offer og stalker helt fremmede for hinanden. 

Kategorier af stalking

Stalking:  Opstr typisk efter en brudt relation mellem tidligere gtefller, samlevende, krester eller dates. Stalking kan ogs opst blandt venner, naboer, kollegaer, bekendte eller fremmede.

Partnerstalking: Stalking der foregr i en aktuel relation mellem gtefller, samlevende eller krester. Offeret oplever sig ofte overvget og forfulgt af partneren bde i hjemmet og uden for hjemmet. Det kan ofte vre svrt for offeret at bryde forholdet, dels p grund af frygt for repressalier mod dem selv, dels af frygt for repressalier mod eventuelle brn og andre nre relationer, og dels af frygt for utilstrkkelige beskyttelsesmuligheder.  

Cyberstalking: Stalking som udelukkende starter og foregr via internettet, mobil og andre elektroniske medier, alts forflgelse, som ikke kommer uden for det elektroniske cyberspace - eller cyberstalking kan vre en del af en stalkers samlede adfrdsmetoder i forflgelsen af et andet menneske.

Arbejdsplads stalking: Stalking som opstr via arbejdspladsen, hvor stalkeren kan vre hvngerrig, og med en flelse af at vre snydt, bedraget eller krnket. Stalkeren kan vre en kunde i en virksomhed, en klient i en juridisk eller sundheds- og helbredsrelateret praksis eller en borger i forbindelse med en offentlig institution, som for eksempel skatte- eller socialforvaltningen.

Stalking af kendte: Stalking der er motiveret af en fanatisk optagethed af en kendt og bermt person, som kan vre en TV-vrt, filmstjerne, musiker, skuespiller, en politiker og andre lignende.

Bliver du ogs stalket ?

Signaler og tegn p at du kan vre stalket:
Hvis du oplever at nogen du kender - eller mske slet ikke kender, udviser:
- Forflgelse eller overvgning af din adfrd og frden
- Upassende og ptrngende adfrd grnseoverskridelse adfrd
- At vedkommende pludselig begynder at dukke op, p steder hvor du normalt frdes
- Unskede telefonopkald, som ofte bliver afbrudt, mails, breve og smser
- Unskede gaver, blomster, chokolade eller dde fugle, rdent kd, eller visne blomster 
- Bestilling af services i offerets navn, som taxaer, ambulancer, pizzaer og lignende
- Identitetstyveri; oprettelse af bankkonti, web-stite, kontakter til off. institutioner, i dit navn
- Direkte eller indirekte trusler
- Trusler mod familie og venner
- Falsk rygtespredning; om at du er utro, pdofil, socialbedrager eller misbruger
- Beskadigelse af ting eller ejendom
- Fysisk overgreb
- Seksuelt overgreb
Kan du nikke genkendende til noget af ovenstende, s er du sandsynligvis udsat for stalking!

Der er ingen stalker der benytter sig af alle ovenstende metoder. Nogen anvender kun 2 - 3 adfrdsformer, hvor andre anvender en vsentlig andel de beskrevne adfrdstyper. Nye metoder dukke hele tiden op, en komplet liste er derfor umulig at lave.  

Hvordan undg stalking?

Sig NEJ selv om det ikke er let, s sig NEJ og st ved det!Alt andet end et klart og tydeligt NEJ vil opleves som en bning for stalkeren. 

  • Undlad komme med forklaringer p hvorfor du ikke nsker kontakt.

  • Undlad jenkontakt, hvis han pludselig str p gaden, eller overfor dit hus.

  • Undlad at vise at du har bemrket ham.  Alt for nemt kommer man til signalere ting, som af stalkeren kan opfattes som; - hun vil ikke lige nu, men nr hun har fet lidt tid s Han kan meget hurtigt opfatte en helt ubetydelig betoning i kropssproget eller mimikken, som et lille tegn p; - "at hvis han bare er ihrdig nok - s fr han succes"! 

  • Tal ikke med ham.

  • Svar ikke p  henvendelser uanset hvor svrt det m vre. Om det s er at blive rbt efter p gaden, at modtage perverse mails, eller sms-beskeder.

Om han s truer med selvmord!  Undlad at svare. Han vil gre alt, for at f kontakt med dig.  

Ved at forhandle med en stalker, der fr dig til at fle dig utilpas, eller fr dig til at fle drlig samvittighed, - s tndes hans forventninger og hb om yderligere kontakt.

Nr det drejer sig om stalkere, er bare et minimum af kontakt, det samme som "at lgge brnde p et gldende bl!!

Hvor mange bliver stalket?

Stalking er et udbredt problem. Forskning i udlandet viser at hver 8. kvinde og hver 20. mand har vret udsat for stalking p et tidspunkt i deres liv.

En stor undersgelse af British Crime Survey i 1998, med 10.000 tilfldigt udvalgte deltagere, - viste at 11.8 % havde vret udsat for stalking p et tidspunkt i deres liv. 

Samme undersgelse viste af 2,9 % af deltagerne, havde vret udsat for stalking inden for de seneste 12 mneder. Omregnet viste dette at 900.000 rligt blev stalket! 

Disse tal stttes af undersgelser andre steder i verden som USA, Canada, Tyskland - og seneste Sverige, som i 2005 udkom med en undersgelsesrapport. 

Selv om man ikke kan overfre n undersgelse, direkte fra en nation til en anden, s viser tallene alligevel en enslignende tendens.

 

Med en meget forsigtig omregning til danske forhold, og med anvendelse af en omregningsprocent p kun 1,5 % - vil dette give et anslet tal p omkring 80.000 stalkingofre rligt. Der findes aktuelt ingen danske undersgelser p dette omrde!

Stalking berrer mange mennesker omkring den pgldende som er offer: - herunder brn, partner, forldre, venner, familie, naboer, kollegaer -  ja, selv kioskmanden p hjrnet kan blive inddraget!

Undersgelser viser at gennemsnitlig 21 personer omkring offeret bliver berrt!                 (Kilde: http://www.anti-stalking.dk)


SF skriver den 11.8.2009 p partiets hjemmeside:

Tryghed fra stalking - det skal vre strafbart at forflge andre mennesker. Stalkere skal behandles 

Vi kender stalking fra de kulrte blade, hvor kendte mennesker oplever, at en for dem ofte ukendt person udviser en unsket og ubehagelig interesse i den kendtes liv ved over en periode at forflge, kontakte eller overvge den kendte.
SF vil stte en stopper for stalking. Op imod 10.000 danskere bliver hvert r forfulgt af en bekendt, en tidligere samlever eller en helt fremmed. De oplever usikkerhed og fler sig truet p livet, men kan i mange tilflde ikke f hjlp hos politiet. SF krver nu en ndring af straffeloven.
 
Hvad de kulrte blade ikke fortller er, at stalking ikke kun overgr de kendte, men er hverdagen for op til 5-10.000 danske stalking-ofre. I 80-90 % af tilfldene gr det ud over kvinder, og ofte med alvorlige konsekvenser til flge.
Fra udenlandske studier ved vi, at stalking frer til bde angst og psykisk ubalance. I omkring en tredjedel af sagerne fr frygten et fysisk udtryk i form af svnforstyrrelser (41 %), maveproblemer (35 %) eller sgar depression (28 %). Der er desuden en stor risiko for at stalkingsagerne eskalerer og ender i fysisk vold. Det sker i en tredjedel af tilfldene.
Stalkere er oftest mnd og i mange sager gr det udover en tidligere samlever.
Det skal ikke lngere vre ndvendigt for politiet at give et tilhold, fr man kan foretage en egentlig sigtelse for chikane eller stalking. Hensynet til ofrene og risikoen for en eskalering krver, at vi griber ind langt tidligere.

SF foreslr:
  • Indfre en stalkingparagraf i straffeloven, som udpinder, hvad der er at betragte som stalking. Dermed forpligtiges politiet p en tidligere indgriben.
  • Fjerne chikaneparagraffens krav (straffeloven 265), s der fremover ikke behver foreligge et polititilhold, fr man kan bne en straffesag.
  • Satse p behandlingsdomme og konfliktrd som de straffesanktioner, der skaber reel tryghed for ofret.
  • Satse p bedre uddannelse af politistyrken i forhold til at hndtere stalkingsager.
Stalking er kendetegnet ved, at den ene part ikke anerkender eksistensen af et socialt forhold, som retfrdiggr fortsat kontakt mellem de to parter. Desuden krves det, at handlingerne i form af fx gentagne kontaktforsg, overvgning eller lignende m betragtes som truende for en almindelig person.
I dag er det frst muligt at bne en straffesag imod en stalker, nr vedkommende overtrder et polititilhold, og tilhold gives kun i alvorlige sager.

Ls mere her:

Bger p engelsk:
Logan, T.K.: Partner stalking : how women respond, cope and survive. 2006. 342 sider.

Bran, Nicol: Stalking. 2006. 160 sider, illustreret, (Focus on contemporary issues)

Mullen, Paul E.: Stalkers and their victims. 2009. 323 sider

Bger p dansk:
Forfulgt? - undg stalking i Danmark. Af Henrik Bramsborg. 2004

Eller ls mere p internettet, f.eks. p
http://www.stalking.dk/
http://www.anti-stalking.dk

  Senest opdateret: 03-10-2010