Etisk Rds refleksioner over den virtuelle pornografi 2011
Udgangspunkt for refleksion:
Dette er den udstilling, der blev afholdt p Brandts Kldefabrik om Mangategneserier, og som udlste en offentlig debat omkring det legitime i at udstille den type kunst. Fokus i debatten var oftest henlagt p tegneseriernes brug af brn i seksuelle og erotiske sammenhnge i det kunstneriske udtryk.
Arbejdsgruppen har anlagt en bred synsvinkel p problematikken og har s vidt muligt ogs forsgt at tnke problemstillingen ud fra mange forskellige synsvinkler, hvilket gerne skulle afspejle sig i den endelige indstilling.
Arbejdsgruppen har dog som hovedfokus de krnkede og eventuelle prrende til disse som sit primre orienteringspunkt, men for ikke at blive for ensidige har vi forsgt at tnke andre perspektiver ind ssom hensyn til ytringsfrihed, tankens frihed, det kunstneriske udtryk mm.
Begrebsdefinition af det virtuelle:
Som baggrund for refleksionen har vi ogs vret opmrksomme p de forskellige definitioner, der kan forekomme af det virtuelle som begreb, hvorfor vi har defineret begrebet som:
Det virtuelle er defineret ved det som ikke i umiddelbar forstand er virkeligt men som har en affinitet, dvs. en tilknytning eller et slgtskab, med virkeligheden. En udlber af dette er ogs, hvad har interesse i denne kontekst, at det virtuelle i dag tnkes som vrende virkeligheder, der konstrueres teknisk og som stadig afspejler den egentlige virkelighed, men hvor den tekniske manipulation giver mulighed for at ndre normalitetsbegrebet og opfattelsen af den egentlige virkelighed.
Konkretiseret i denne kontekst er det virtuelle fx billeder, film og andre medier, hvor det p den ene side er tydeligt, at den egentlige virkelighed danner afst for det virtuelle aftryk, men hvor det p den anden side ogs er tydeligt, at det ikke er virkeligheden, der gengives men en manipulation af denne.
Den grundlggende problemstilling:
Denne str, s vidt arbejdsgruppen har analyseret sig frem til, mellem p den ene side:
Muligheden af at udtrykke sig frit og tnke frit det vre sig ogs i de tilflde, hvor der eksplicit indgr tanker og udtryk, som kan vre stdende og krnkende for enten mennesker generelt, srligt udsatte eller srbare grupperinger som fx seksuelt krnkede, prrende til disse osv.
P den anden side str, at tilladelsen af disse udtryk uanset indhold, netop kan vre voldsomt krnkende flelsesmssigt og p en lang rkke andre omrder, og hvor dette med ndvendighed medfrer, at der skal sttes en grnse for, hvad der kan udtrykkes for at beskytte enten srligt udsatte grupper eller mennesker mere generelt.
Samtidig: Hvor meget, sfremt dette overhovedet kan vurderes, skal den virtuelle pornografis problematikker fylde i forhold til mere faktuelle og umiddelbart presserende indsatsomrder som prostitution, menneskehandel, konkrete overgreb mm?
Udlbere af den grundlggende problemstilling:
Er det tilladt, at alt kan udtrykkes, kan dette tages som en blstempling af, at erotisk eller seksuel interaktion med brn er legitimt og derfor potentielt vre medvirkende til nye overgreb.
Udtryk eller tanker, der ikke kan tnkes frit, kan p den anden side ogs resultere i konkrete overgreb, da den erotiske eller seksuelle energi ikke har en legitim kanal at kunne udtrykkes i og igennem.
P den anden side: Ved klart at markere en grnse for, hvad der er legitimt at udtrykke, kan der ogs sttes klare grnser for, hvad der falder inden for en normalitetsdimension i forhold til erotisk kunst og ogs i relation til seksuelle samkvemsformer. Dermed kunne nuvrende og potentielle nye krnkere blive bevidstgjort om, at de hvis de begr konkrete overgreb har overtrdt en grnse, der ikke tolereres fra samfundets side. Dette kunne foranledige dem til enten at undlade at beg overgreb eller sge hjlp.
Dette bner ogs for en principiel problemstilling omhandlende, hvorvidt og hvornr noget kan siges at vre kunst eller udtryk for kunstneriske arbejder forstet erotisk, og hvornr det er decideret brnepornografi.
Det bner ogs for en principiel stillingtagen til, hvad der vejer tungest muligheden af frit at kunne ytre sig eller i srlige tilflde at begrnse denne ytringsret og frihed ud fra vrdimssige hensyn. Samtidig m der ogs indg i denne problemstilling, hvorfor nogle ytringsformer mske ikke kan siges at vre legitime, mens andre kan. Alts fx hvorfor er voldsytringer og skildringer tilladte, hvorimod seksuelle ytringer ikke er?
Et muligt skel er det oplagte, at hvor det tydeligt er virkelige brn, der indgr i seksuel sammenhng, da kan det ikke dkkes under at vre udtryk for en kunstnerisk eksperimenteren. Men der er grnsetilflde hvis man fx tager et billede af et barn fra en reklame og lader det indg i en erotisk sammenhng, s er der et virkeligt barn bagved reklamen, men vedkommende er kun indsat som billede, men alligevel kan det vre voldsomt stdende ogs tnkt i den sammenhng at vedkommende barn kunne se det billede, hvori vedkommende indgik. Kan dette dkkes under at vre kunstnerisk frihed og dermed legitimeres?
Iflge Psykolog Kuno Srensen, s er der i lovgivningen denne formulering:
Ved en tidligere ndring i straffeloven om "utugtige fotografier eller film" (alts brnepornografi) blev tilfjet betegnelsen "andre utugtige visuelle gengivelser eller lignende af personer under 18 r".
Hermed er der i flge lovens bemrkninger taget hjde for fiktivt billedmateriale "hvis der er tale om realistiske visuelle afbildninger, der fremtrder p samme eller tilnrmelsesvis samme mde som fotografier mv." Malerier, hndtegninger eller lignende, der ikke fremtrder identiske med faktiske afbildninger, falder uden for definitionen af ulovligt materiale.
Sagt p en anden mde, hvis billedmaterialet af seksuel udnyttelse af brn til forveksling ligner rigtige mennesker, s er det forbudt, og det der klart fremtrder som et menneskes fantasier eller forestillinger er lovligt.
Dette er for s vidt klart, men hvad hvis billedet retoucheres eller lignende, s det er et grnsetilflde, alts hvor man p den ene side kan se, at dette er et virkeligt barn/menneske, men hvor det p den anden side ikke er direkte genkendeligt? Og hvis kunstneren nu netop pberber sig den kunstneriske frihed, stiller det s vedkommende over loven, eller er den juridiske lov i alle tilflde den faktor, der bestemmer den konkrete legitimering? Det kunne netop medfre, at den juridiske lovgivning i visse tilflde blev en undertrykkende dimension i forhold til at kunne udtrykke sine fantasier og tanker, hvilket kunne bne for konkrete overgreb.
Desuden kan et billede eller en fremstilling vre lige s krnkende, hvis det er malet eller tegnet, som hvis der er tale om et fotografi. Der m alts ogs ses p indholdet, ikke kun formidlingsformen, for s kan der potentielt bnes for et klar glidebane, hvor alle fantasier kan udtrykkes, blot dette sker i fx tegnet materiale.
Grundlggende skal det dog pointeres, at
I de tilflde, hvor der tydeligt er et konkret og virkeligt barn involveret, og dette uanset, hvordan barnet visualiseres, og der i de specifikke tilflde indgr direkte seksuelle scener, da er der tale om, at barnet skal beskyttes, hvorfor distributren ikke kan siges at dkke sig under ytringsfrihed, kunstnerisk frihed eller lignende. Tilflde som disse kan under ingen omstndigheder legitimeres.
Konkrete dilemmaer:
Ved at tillade virtuel pornografi, ogs med brn, kan man argumentere for, at der via det kunsteriske udtryk kan sttes fokus p den tabuisering, som der blandt andet definerer den skjulte seksualitet, der omhandler brnepornografi og decideret seksuel omgang med brn, og p den mde potentielt aftabuisere eller medvirke til en aftabuisering af omrdet. Dette med forhbentlig positive flger for krnkede og krnkere, s begge mlgrupper kan f hjlp til deres specifikke problematikker.
Begrnser man tankens frihed kan man alts potentielt set bne for en get tabuisering.
Man kan ogs argumentere for, at man klart m skelne mellem tanker, ideer, udtryk uanset indhold og s de konkrete handlinger, og at disse ikke m, kan og skal forveksles, hvor de konkrete overgreb ikke kan legitimeres ej heller med reference til fx udstillinger, pornografi mm p nettet, erotisk litteratur eller lignende.
Igen iflge Psykolog Kuno Srensen, s er det ikke kriminelt at vre pdofil, alts at have seksuelle tanker og fantasier om brn, men det er kriminelt at beg seksuelle overgreb.
Principielt er det udmrket, men kan den enkelte forventes at kunne skelne, og hvordan vil den tilgang pvirke praksis? Som en mulighed for den potentielle krnker at blive stttet i at overgreb er legitime, eller vil det vre en faktor, der gr, at krnkeren via synliggrelsen bliver bevidst om overgrebets delggende dimensioner?
Hvis man forbyder den virtuelle pornografi omhandlende brn med henvisning til ikke at kunne og mtte give udtryk for de fantasier, som kunne vre en medvirkende faktor til konkrete overgreb, s kunne man med rette ogs stille sprgsmlet, hvorfor det s er legitimt at fantasere om vold, mord, drab, voldtgt osv. i forskellige fremstillingsformer og vise disse. Skulle man endelig tage mangategningerne ind, s er der i den japanske tradition i mangaerne ogs en voldsdimension.
Ved at tillade virtuel pornografi opstr der en signalforvirring for brn og unge. -Voksne har lov til se/kbe kunst/tegninger og tegneserier, hvor brn bliver seksualiseret eller misbrugt, men det m ikke udfres i handling. Hvordan skal brn kunne tyde dette dobbelte budskab?
Handler dette ikke ogs om ikke kun at skulle beskytte srligt srbare grupper som krnkede, prrende mm men helt grundlggende og principielt at beskytte brn?
Hvor gr grnsen mellem p den ene side at ville beskytte brn som en helt legitim praksis og p den anden side ogs at tillade det unge menneske, alts ikke barnet, at kunne stifte bekendtskab med seksualiteten p en fordomsfri mde?
Risikerer vi, at vi i beskyttelsesjemed mske endda tabuiserer selve det erotiske, her forstet som, hvad er vsentligt, dens bde juridiske og moralske legitime praksis, hvad under ingen omstndigheder omfatter brnepornografi?
Praksis vers. principielle udtalelser kommunikativ praksis hos LMSO:
P den ene side str det faktum, at konkrete afbildninger altid skal og m vurderes ud fra deres eget udtryk, fx i forbindelse med udstillinger, reklamer osv.
P den anden side, hvis LMSO ikke har en mere overordnet og principiel stillingstagen til pornografisk materiale, og altid kun vurderer fra sag til sag, s kan LMSO ogs komme til at st i den situation, at LMSO ikke er garant for en kontinuerlig og overordnet stillingstagen til fx den virtuelle pornografi, overgreb i det hele taget og p den mde komme til, uden at ville det, at vre udtryk for en zigzag kurs.
Principielle problemstillinger har s den svaghed, at de kan blive for overordnede og generelle og ikke for alvor kunne bruges i praksis, men blot udtrykke gode hensigtserklringer.
Vi anbefaler derfor, at LMSO har en klar og principiel stillingstagen til de overordnede sider af de problemstillinger, der er opridset fra arbejdsgruppens side, men at LMSO ogs er opmrksom p, at den overordnede stillingstagen ogs skal vre brugbar i praksis.
Derudover anbefaler vi ogs, at de principielle vrdier lbende vurderes og justeres i forhold til konkrete erfaringer, s de principielle og praktiske erfaringer hele tiden er under observation og udvikling.