Voldtgt
 |
Voldtgter en voldsom seksuel krnkelse, og det er forbudt iflge den danske straffelov, hvad der ikke er tilfldet i alle lande! Heldigvis er voldtgter ikke nogen almindelig forbrydelse. Til gengld kan voldtgt ramme alle kvinder. Ogs mnd bliver voldtaget. |
Omfang
De fleste gerningspersoner er mnd og de fleste ofre er kvinder. Iflge Center for Voldtgtsofre p Rigshospitalet er 10% af ofrene offer for "drug rape" - det vil sige den type voldtgt, hvor offeret bedves med alkohol, narkotika eller lgemidler, mens andelen af mandlige ofre ved andre typer voldtgt udgr under 1%.
Det sknnes, at der her i landet rligt er ca. 2000 kvinder, der oplever sig tvunget til samleje, hvoraf kvinden oplever sig voldtaget i ca. 1000 tilflde. Heraf registreres ca. 500 af disse forholdt af politiet. I 300 af forholdene sigtes en mulig gerningsmand, og i ca. 90 sager dmmes gerningsmanden. Men der er naturligvis store mrketal p omrdet.
Voldtgt anses normalt ikke for en perversion men en voldeligt motiveret forbrydelse eller magtdemonstration. Der findes mange teorier om voldtgt. Vi mener at voldtgt er mnds mde at fastholde undertrykkelsen af kvinder og andre mnd.
I krigssituationer ses ofte hvordan "almindelige" mnd voldtager fjendens kvinder for at ydmyge fjenden. Voldtgt har formentlig eksisteret i alle samfund.
Voldtgtsforbrydere er alts ikke kun psykopatiske mnd, som overfalder kvinder p de steder om natten. Mange voldtgtsforbrydere kender deres offer, og ofret stoler p ham. Mske har gerningsmand og offer mdt hinanden p et diskotek, er venner, eller de kan ligefrem vre ekskrester, krester eller gtefolk.
Der er flere typer af seksuelle overgreb, men voldtgt bliver ofte opfattet som den alvorligste krnkelse. Bde voldtgter og andre seksuelle overgreb er traumatiserende hndelser for dem, der rammes, og bliver af samfundet betragtet som alvorlige forbrydelser.
Voldtgt er i den danske lovgivning, nr en kvinde eller en mand bliver tvunget til sex med vold eller trusler om vold.
Volden eller truslerne kan vre rettet enten mod n selv, eller mod brn eller andre personer, man er tt knyttet til. Truslerne behver ikke vre udtalte. En gerningsmand kan godt vre truende i kraft af sine bevgelser (f.eks. ved at holde en fast), sin mimik eller sit tonefald.
Hvad gr man hvis man har vret udsat for voldtgt?
Personer, der har vret udsat for voldtgt eller voldtgtsforsg, kan foruden at rette henvendelse til egen lge, socialvagter, krisecentre for voldsramte kvinder mm. rette henvendelse til et af landets 8 centre for voldtgtsofre. P centrene er der specialuddannet personale, fx lger, sygeplejersker og psykologer, som tager sig af voldtgtsofrene og eventuelt prrende.
Voldtgtscentrene har bent dgnet rundt, og man kan komme uden forudgende aftale.
|
Man kan f hjlp uanset, om man har anmeldt voldtgten til politiet eller ej. Selv om man p tidspunktet for henvendelse p Center for Voldtgtsofre er uafklaret med hensyn til, om man vil foretage politianmeldelse, kan det alligevel vre en god ide at lade sig undersge p centret, hvor dna-materiale kan hjlpe politiet ved en eventuel efterforskning af sagen. |
 |
Sporsikring
Hvis du henvender dig til Center for Voldtgtsofre indenfor tre dgn efter overgrebet, vil centrets lge prve at finde spor efter gerningsmanden p dit tj og p din krop. Disse spor kan senere bruges som beviser i en eventuel politiefterforskning og retssag. Undersgelsen, der kaldes sporsikring, er selvflgelig frivillig.
Af hensyn til denne sporsikring er det vigtigt, at du ikke gr noget af det flgende, fr du henvender dig i centret:
Det er muligt, at dit tj bliver brugt i forbindelse med sporsikring. Tag derfor skiftetj med dig.
Der er Centre for Voldtgtsofre flgende steder i Danmark:
|
Region Hovedstaden mv.: |
Fyn og Jylland: |
Hvis man er meget urolig og bange kan man overnatte p centret, som derefter kan henvise til nrmeste krisecenter.
Endvidere er det en rigtig god id at sge professionel hjlp hos en psykolog og/eller p et stttecenter mod seksuelle overgreb for at f afhjulpet de psykiske flger af overgrebet.
Forebyggelse af senflger
Der er konstateret sammenhng mellem vold og et bredt spektrum af sundhedsproblemer. De pfrte skader er ofte betydelige og langvarige og af svel fysisk som psykisk og social karakter.
Der kan vre tale om akutte lsioner, seksuelt overfrte sygdomme, unsket graviditet, fdselskomplikationer, kroniske underlivsinfektioner, mave/tarm-problemer, alkoholmisbrug, angst og symptomer, der samlet kendetegner posttraumatisk stresssyndrom.
En svensk undersgelse rapporterer, at selvmordsforsg er ca. ti gange hyppigere blandt voldsofre end blandt ikke voldsramte.
Ls mere:
http://www.kvinfo.dk/side/266/tema/26/
.
Familier hjlper med voldtgt af tvangsgiftede piger
Advokat oplever, at stadig flere unge kvinder udsttes for voldtgt i tvangsgteskaber
Et stigende antal unge, danske kvinder med mellemstlig baggrund udsttes for vold og voldtgt i deres tvangsgteskaber. Derfor gr den rhusianske advokat Simon Eilrich nye veje i et forsg p at hjlpe kvinderne. Iflge advokaten sker overgrebene ofte med pigernes familiers viden eller medvirken. S han gr nu efter at f de prrende dmt. Det skriver rhus Stiftstidende torsdag.
Advokaten frte sidste r 12 sager for danske piger med mellemstlig baggrund. Flere frte til, at ftre eller brdre blev dmt for medvirken til vold og voldtgt. Simon Eilrich hber, at signalet kan fre til, at de brdne kar i indvandrermiljet ndrer holdning. Vi har tilflde, hvor kvindens mdre og fdre holder dren, s manden rent fysisk fr adgang til at stte sig i respekt, siger Simon Eilrich til avisen.
Straffeloven er klar. Den, der hvisker hvis du er en mand, holder dren, gemmer kvindens mobiltelefon eller skruer op for tv'et, er medvirkende, siger Simon Eilrich. Han er ofte bistandsadvokat for unge piger med mellemstlig baggrund og oplever en stigning i antallet af overgreb i takt med, at pigerne bliver studenter og bedre uddannet.
Hos Landsorganisationen af Kvindecentre, LOKK, har nsten halvdelen af kvinderne p centrene - 46 procent - en anden baggrund end dansk. LOKKs krisetelefon for unge danskere med mellemstlig baggrund, der lever i spndingsfeltet mellem resbegreber og dansk kultur, har p et r oplevet nsten en fordobling i antallet af opkald. Krisetelefonen fik 833 opkald i 2010 mod 440 henvendelser ret fr. <http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/408118:Danmark--Familier-hjaelper-med-voldtaegt-af-tvangsgiftede-piger#del>
Oprettet 25-08-2009. Senest opdateret: 10-02-2011